Skyderi på amerikansk militærbase var bare en øvelse
Folk i en nabobygning på Andrews-basen så en øvelse og troede det var alvor med en bevæbnet mand.
Air Force One, den amerikanske præsidents fly, er hjemmehørende på Andrews-basen.
Air Force One, den amerikanske præsidents fly, er hjemmehørende på Andrews-basen. Foto: Jose Luis Magana/AP


En person havde torsdag tilsyneladende åbnet ild på den amerikanske militærbase Andrews uden for hovedstaden Washington, oplyste hæren.

Men en time senere er alarmen afblæst

- Der er ingen bevæbnet mand, hedder det nu. Det er en øvelse, som nogen har troet var en reel trussel fra en bevæbnet mand, skriver Washington Post

- Det er en hændelse, som stadig er i gang på Malcolm Grow Medical Facility. Ambulancefolk er på stedet. Alt personel i nærheden er gået i ly, hed det lidt tidligere i hærens tweet.

Men det var folk i en nabobygning, der havde fulgt øvelsen og troet, at det var alvor. De havde derfor slået alarm.

Andrews-basen, der ligger i staten Maryland, er hjem for mange tusinde soldater og deres familier. Præsident Barack Obama spiller ofte golf på basen.

Det er også på Andrews, at præsidentens fly, Air Force One, hører hjemme.

Air Force One landede sidst på basen onsdag aften med Obama, der havde været på besøg i Canada.

Basen havde torsdag planlagt at gennemføre øvelsen, der skulle foregive, at en aktiv skudmand hærgede på basen.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.