Skuespillerinde elsker fejlslagne operationer
Jennifer Aniston indrømmer, at hun elsker at se tv-programmer om plastikkirurgi, der går galt.
Jennifer Aniston kan godt lide, når en plastikoperation går galt.
Jennifer Aniston kan godt lide, når en plastikoperation går galt. Foto: Jordan Strauss/JORDAN STRAUSS/INVISION/AP


De færreste kender nok til hendes hobby, som er ret bizar.

Jennifer Aniston elsker nemlig at se på andre mennesker, der får plastiske operationer. Især hvis det går galt.

Det fortæller hun til magasinet Tatler.

- Jeg er ikke meget for at indrømme det, men jeg elsker at se tv-programmet "Botched". Det handler om plastikkirurgi, der går galt. Det burde hedde "Skøre Mennesker" i stedet, mener den tidligere "Venner"-stjerne.

Aniston er 46 år gammel, og fordi hun ser så ung ud, har mange spekuleret på, om hun selv har været under kniven. Men det afviser den populære skuespillerinde.

- Det vildeste, jeg nogensinde har gjort for at komme til at se bedre ud, er, at jeg nogle gange glatter mit hår, siger hun således.

Jennifer Aniston blev for alvor kendt for sin rolle som Rachel i den populære tv-serie venner, der rullede over verdens tv-skærme i 10 sæsoner.

Privat har skuespillerinden tidligere dannet par med superstjernen Brad Pitt, og nu er hun sammen med den amerikanske skuespiller, producer og manuskriptforfatter Justin Theroux.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.