Skuespillerinde efter skilsmisse: Sådan har jeg det i dag
Skuespillerinden Mandy Moore fortæller, at skilsmissen fra Ryan Adams er gået fantastisk, selv om det også har været en hård omgang.
Skuespillerinden Mandy Moore er for nylig blevet skilt fra sangeren Ryan Adams, som hun i 2009 giftede sig med. Her ses Mandy Moore på den røde løber i maj.
Skuespillerinden Mandy Moore er for nylig blevet skilt fra sangeren Ryan Adams, som hun i 2009 giftede sig med. Her ses Mandy Moore på den røde løber i maj. Foto: Jordan Strauss/JORDAN STRAUSS/INVISION/AP


Skilsmissen mellem Hollywood-skuespillerinden Mandy Moore og musikeren Ryan Adams faldt endeligt på plads i juni måned.

Og selv om bruddet har været hårdt, lægger skuespillerinden ikke skjul på, at der er noget fantastisk ved at skulle starte et nyt kapitel i sit liv.

Det skriver People Magazine, som har spurgt skuespillerinden, hvordan hun har det efter skilsmissen. Og Mandy Moore svarer lidt tvetydigt:

- Fantastisk! Det er hårdt. Livet er ikke nemt, siger Mandy Moore, som til efteråret er aktuel i en ny amerikansk tv-serie.

- Jeg synes, det har været dejligt at kunne tage alle kapitlerne i mit liv og bruge dem i et job som dette, for det hjælper. Det er som brændstof, lød det fra Mandy Moore, der er kendt fra film som "Prinsesse eller ej" og "A Walk to Remember".

Den 32-årige skuespillerinde tror på, at der er en mening med alting, og hun fremhæver, at skilsmissen også har ført gode ting med sig.

- Jeg synes, jeg har brugt en god portion af de seneste år på at skyde al min energi ind i mit liv og mit forhold. Nu er det på en måde ikke en del af mit liv længere. Jeg tror ikke, det er et tilfælde, at nye muligheder har åbnet sig op, og jeg er i stand til at fokusere på mig selv igen, siger Mandy Moore.

Skuespillerinden deltog tirsdag i en spørgetime i Beverly Hills i Californien i anledningen af, at hun har landet en rolle i tv-serien "This Is Us", som ruller over skærmen i USA i slutningen af september.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.