Skuespiller gemmer på babynavn indtil efter fødsel
Mille Hoffmeyer Lehfeldt fortæller, at hun endu ikke aner, hvad hende og mandens kommende barn skal hedde. Men en ting er sikkert, det bliver en lille dreng.
Mille Lehfeldt er nomineret for "Bedste kvindelige hovedrolle" til årets Robert Pris. 
Mille Lehfeldt er nomineret for "Bedste kvindelige hovedrolle" til årets Robert Pris.  FOTO: Scanpix


Den smukke skuespiller Mille Hoffmeyer Lehfeldt er med i opløbet om at vinde en Robert, når Robert Prisen uddeles i starten af februar. Her skal hun blandt andet kæmpe mod Ghita Nørby og Bodil Jørgensen om at få prisen "Bedste kvindelige hovedrolle".

Da hun i går, søndag, deltog til den årlige frokost forud for Robert-uddelingen kunne hun vise en fin gravid mave frem. Hun kunne også fortælle at hun og manden, Sophus, endnu ikke har slået sig fast på et navn til den lille dreng, de venter til april.

- Vi har endnu ikke besluttet, hvad han skal hedde til fornavn. Det venter vi med til efter fødslen, så vi kan se, om det skal være en Alf eller en Bjørn, siger hun til eb.dk

Glade bedsteforældre 

Den 36-årige skuespiller, der er datter af skuepsillerne Kirsten Lehfeldt og Stig Hoffmeyer, fortæller, at alle bedsteforældre glæder sig til den lille dreng kommer:

- Mine forældre er helt oppe at køre.

Mille Lehfeldt har tidligere fortalt til Femina, at hun og manden, Sophus, faktisk har kendt hinanden siden de var børn. Deres forældre var venner, og Mille havde allerede den gang et lille crush på ham.

Men de forblev venner, og først mange år senere sagde det bang. De blev hurtigt gift, og skal nu være forældre, og hvis Mille selv skal beskrive, hvad der gør parret så gode sammen, handler det om at kunne rumme hinanden:

- Hmmm … Vi kan simpelthen bare VÆRE sammen. Hele tiden. Det er mærkeligt at sætte ord på, men … det dér med at kunne være sammen med et andet menneske, uden at man nødvendigvis skal lave noget eller snakke. At man bare kan være til stede sammen. Og give hinanden plads til at være den, man er. Rumme hinanden. Det er også kærlighed, siger hun til Femina

Den gravide mave blev vist frem, da Mille Lehfeldt var til Robert-frokost, FOTO: Scanpix


En hel hær af tv- og filmfolk samlet på Tivoli Brasserie København som optakt til Robert Prisen, FOTO: Scanpix

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.