Skuespiller chokerer: Jeg var prostitueret
Den franske skuespiller Gérard Dépardieu afslører vilde beretninger i chokerende biografi.
Selvbiografien om den franske skuespiller Gérard Dépardieu er ikke for sarte sjæle.
Selvbiografien om den franske skuespiller Gérard Dépardieu er ikke for sarte sjæle. Foto: Darko Vojinovic/AP


Massiv druk, tyveri, en voldsom barndom, opgravning af lig og prostitution.

Den franske verdensstjerne Gérard Dépardieu afslører i selvbiografien "It Happened Like That" (Ce c'est fait comme ca, red.) voldsomme beretninger fra sit liv, der spænder fra den franske opvækst til sit nuværende russiske statsborgerskab.

Avisen Daily Mail udgav søndag et uddrag af den chokerende biografi, der blandt andet rummer et afsnit om franskmandens tid, da han som ung dreng var prostitueret.

- Lige siden jeg var helt ung, har jeg vidst, at jeg appellerer til homoseksuelle, fortæller skuespilleren, der derfor blot "bad om penge, når mændene nærmede sig."

Prostitutionen fandt sted i de parisiske gader, men da det stoppede, fulgte en række andre voldsomme oplevelser. Blandt andet adskillige tyverier, hans søns tragiske død, fængselsophold og opgravning af et lig på en kirkegård.

I bogen fortæller Depardieu også om sit overraskende venskab med den russiske præsident, Vladimir Putin. Skuespilleren smækkede døren til sit franske fædreland i arrigskab over "at skulle betale 87 % i skat". I stedet blev han russisk statsborger og indledte et venskab med Putin.

- Der er en fyr, som oversætter mine franske breve til russisk. Putin er ligesom en gammel ven. Vores brevkorrespondance morer ham, og han svarer gerne tilbage, fortæller Depardieu.

Trods den nye bogs mange afsløringer er det langt fra første gang, at Depardieu chokerer omverdenen. Tidligere i år fortalte skuespilleren om sit massive alkoholforbrug, der starter om formiddagen og slutter op til 14 flasker vin senere.

- Jeg kan godt lide den eufori, det skaber at være fuld. Jeg føler mig i live og entusiastisk, sagde han dengang.

I selvbiografien erkender han dog:

- Hvis jeg er alene, er jeg nødt til at drikke for ikke at blive sindssyg.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.