Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Skudramt par er uden for livsfare

Mand og kvinde sad på sofa i kolonihavehus, da der blev skudt ind gennem vinduet. Motivet er forsat en gåde.

23. sep. 2012 kl. 10:09 (opdateret kl. 10:29)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Et par sad sammen i en sofa i et kolonihavehus, da der blev skudt flere gange mod dem ind gennem et vindue.
Et par sad sammen i en sofa i et kolonihavehus, da der blev skudt flere gange mod dem ind gennem et vindue. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Det par, som lørdag aften blev ramt af flere skud i det sydvestlige København, er uden for livsfare. Både manden og kvinden er ved bevidsthed, og politiet har afhørt dem begge.

- De har talt med pårørende i løbet af natten, fortæller Emil Jensen, central efterforskningsleder ved Københavns Politi, til Ritzau.

Skudepisoden fandt sted cirka en time før midnat ved Pilestykket, som ligger tæt ved S-togs-stationen Ny Ellebjerg.

Manden og kvinden sad sammen i en sofa i et kolonihavehus, da der skudt flere gange mod dem ind gennem et vindue. Boligen har status som helårsbeboelse.

Parret, en 33-årig mand og en 23-årig kvinde, blev kørt i ambulance til Rigshospitalets Traumecenter.

Manden blev ramt af strejfskud i ansigtet samt i sin ene overarm og skulder. Han har også punkteret højre lunge. Kvinden blev ramt af skud i låret.

Hvilken type våben, der er anvendt, kan politiet endnu ikke sige noget om. Men der er fundet spor efter 9 mm-ammunition på stedet, hvilket tyder på, at der er skudt med et forholdsvist kraftigt våben.

Politiet forventer, at en kriminaltekniker søndag vil være i stand til at fastslå, hvilken form for våben skuddene blev affyret fra.

Der er endnu ingen spor af gerningsmændene, og motivet er politiet heller ikke kommet tættere på.

- Vi har afhørt både manden og kvinden. De har været meget behjælpelige, men vi er endnu ikke klar over, hvad der ligger bag, siger Emil Jensen.

Han er dog overbevist om, at sagen ikke skal sættes i forbindelse med de seneste dages konflikt mellem rockerbander i København eller andre bander.

Den skudramte mand figurerer i politiets arkiver.

- Men det er for småsager. Absolut ikke for noget af grovere karakter, siger efterforskningslederen.

Læs også: Vaklede ind på Shell: 31-årig brændt og skudt

Læs også: Mand skudt under kæmpe slagsmål ved bazar

Læs også: Fængslet efter skud mod teenage-hundelufter

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites