Skud i Bruxelles: Terrormistænkte anholdt
Politiet rykkede ind i forstaden Molenbeek, hvor en af de hovedmistænkte fra Paris-angrebet blev anholdt.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Der blev affyret adskillige skud i gaderne i forstaden til Bruxelles, da Belgiens indsatspoliti anholdt flere mistænkte.

En af disse var den 26-årige Salah Abdeslam, der har været eftersøgt i hele Europa siden d. 13. november, hvor fransk-marrokaneren menes at have været med til terrorangrebene i Paris. Dengang sprængte hans bror sig selv i luften. Brødrene er netop vokset op i indvandrerkvarteret Molenbeek, hvor han blev anholdt.

To andre mistænkte personer blev anholdt samme dag. Den franske præsident, Francois Hollande, har allerede meldt ud, at Abdeslam bør udleveres til retsforfølgelse i Frankrig.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.