Skub og slag en del af jobbet: Pædagoger får nej til erstatning for vold
Småtjatterier og uheld med voldsomme patienter eller elever udløser ikke i sig selv penge i Erstatningsnævnet
Hvis en udviklingshæmmet for eksempel angriber en pædagog, vil det typisk ikke være en overtrædelse af straffeloven, og dermed heller ikke kunne give erstatning.
Hvis en udviklingshæmmet for eksempel angriber en pædagog, vil det typisk ikke være en overtrædelse af straffeloven, og dermed heller ikke kunne give erstatning. Scanpix / modelfoto


Pædagoger, sygeplejersker og andre har fået sværere ved at blive tilkendt penge efter voldsomme hændelser i institutioner og andre steder.

Erstatningsnævnet har strammet op på sin praksis, fremgår det af nævnets årsberetning.

Nævnet skal afgøre, om ofre for forbrydelser skal have erstatning for svie og smerte, udgifter til tandlæge og andre ting.

I flere år har pædagoger og andre, der er kommet til skade, fået en slags positiv særbehandling.

Tidligere er sagerne blevet behandlet, selv om politiet ikke har fået en anmeldelse om episoderne. Men nu er det altså slut med den lempelige kurs.

I det hele taget får Erstatningsnævnet flere og flere henvendelser fra pædagoger og andre, der er kommet til skade efter nærkontakt med elever eller patienter.

- Det er vores klare fornemmelse, at der er flere af den type sager, både med politianmeldelse og uden politianmeldelse, siger nævnets formand, landsdommer Michael Lerche.

En del får erstatning, men andre får nej. Nogle afslag skyldes, at det ikke er sikkert, at der er tale om en overtrædelse af straffeloven.

Småtjatteri og almindelig modstand, når en person fastholdes, er ikke nok, fastslår Erstatningsnævnet.

For eksempel fik en pædagog skadet sin ryg, da en 11-årig dreng havde givet hende et puf.

Forinden havde drengen taget slik i køkkenet, og som straf ville hun fjerne hans computer. Drengen blev vred og skubbede pædagogen, som slog ryggen mod en dør.

Nævnet har slået fast, at drengen næppe overtrådte straffeloven. Han ville bare ud af sit værelse.

I en anden sag havde en pædagog tumlet en udviklingshæmmet voksen. Han ville ikke med i svømmehallen. Hun fik et slag på armen og fik desuden en skade på den ene tommelfinger.

Imidlertid har nævnet afvist at give erstatning. Episoden var ikke blevet meldt til politiet.

Desuden var den udviklingshæmmede nok ikke klar konsekvensen af sin handling, og det var ikke sikkert, at straffeloven var overtrådt.

I øvrigt viser årsberetningen, at Erstatningsnævnet sidste år traf cirka 4500 afgørelser. I alt blev ofre for forbrydelser tilkendt 141 millioner kroner. Tallet er mindre end året før, men udsvingene skyldes tilfældigheder, hedder det.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.