Skrald får i dag lov at hobe sig op hos københavnere. Skraldemændene har nemlig nedlagt arbejdet i protest mod, at otte af deres kolleger står til at blive fyret.
Det er sket i forbindelse med, at ansvaret for at fjerne skrald på Nørrebro og Østerbro, er overgået til firmaet City Renovation som led i en licitationsrunde i Københavns Kommune.
LÆS OGSÅ: Sure skraldemænd: Nedlægger arbejdet i sympati med kolleger
Der er sket en såkaldt virksomhedsoverdragelse fra MLarsen-City til City Renovation, som kun skal bruge 48 af de ellers 56 ansatte skraldemænd.
Og skraldemændene i København er langtfra de eneste lønmodtagere, der risikerer at blive berørt, når kommuner laver licitationsrunder og opgaver går videre til andre udbydere.
For den såkaldte virksomhedsoverdragelseslov, der ellers skal beskytte lønmodtagerne, bliver ikke brugt, siger transportansvarlig hos 3F, Thorkild Holmboe-Hay.
LÆS OGSÅ: Kommunale skraldemænd lønddumpet: Gik 5.000 ned i løn
-En mangeårig praksis har efterhånden gjort, at de mange entreprisemedarbejdere vi har i Danmark ikke er beskyttet. At hvervgiveren - altså for kommunen eksempelvis - opsiger kontrakten og indgår en ny kontrakt, er ikke nok til, at loven bliver brugt. Det er den nye arbejdsgiver, der suverænt bestemmer, om medarbejderne skal genansættes, og om loven skal bruges, siger Thorkild Holmboe-Hay.
Søg dit eget job - gå flere tusinde ned i løn
Thorkild Holmboe-Hay arbejder for 3F i Guldborgsund Kommune, hvor en flok skraldemænd sidste år fyret. Det skete i forbindelse med et udbud, hvor en del mistede deres job, mens andre - nogle med 30 år anciennitet - fik tilbudt deres egen rute med samme arbejdsmængde, men på vilkår som en nyansat. Med en lønnedgang på flere tusinde kroner om måneden.
LÆS OGSÅ: Skraldemand Chris måtte søge eget job og gå 5.000 ned i løn
Eksemplerne fra Guldborgsund og nu København er ikke enestående, og mange lønmodtagere risikerer at få forringet, deres vilkår eller helt miste deres job. siger Thorkild Holmboe-Hay:
-Det er måske flere end 200.000 entreprisemedarbejdere i Danmark, som ikke er ordentligt beskyttet ved virksomhedsoverdragelser, siger han.
Entreprisemedarbejdere er for eksempel renovationsarbejdere, buschauffører, vej- og park-medarbejdere, buchauffører og køkken- og kantinepersonale.
Arbejdsgiverne mener dog, at loven er fornuftig. Læs mere hos Ugebrevet A4 som har lavet en større artikel om emnet:
LÆS OGSÅ: Tusindvis af ansatte er retsløse, når deres arbejdsplads får ny ejer