Et par hundeluftere gjorde torsdag eftermiddag et makabert fund ved Odense Å, hvor de fandt et dødt rådyr uden hoved.
Ifølge Fyns.dk er kommune angiveligt orienteret om sagen. Det samme er Fyns Politi, der har fået en anmeldelse, men ikke forventer at blive yderligere involveret. Det er, siger politiet til Fyns.dk, kommunen og formentlig derefter Skov- og Naturstyrelsen, der håndterer sådanne sager.
For knap en måned siden blev et rådyr fundet med hovedet bidt af i Dyrehaven nord for København. DNA-prøver viste, at en hund stod bag.
Se flere videoer på Localeyes.dk