Ingen alarmer, alenearbejde og vold, der ikke bliver registreret.
Det var noget af det, som Arbejdstilsynet blev mødt af, da de besøgte Vorup Plejehjem i Randers den 26 april i år. Her er der et dementafsnit med otte demente og seks ansatte, og særligt en af beboerne var voldelig over for det ansatte. I rapporten står der:
"De ansatte er dagligt udsat for psykisk eller fysisk vold fra en beboer i form af tilråb, skub og slag. I april løber beboeren efter en afløser. Ligeledes kaster beboeren med tallerkener, glas og mad, og er fysisk stærk." skriver Arbejdstilsynet og noterer, at episoden ikke blev registreret som et voldtilfælde.
Det bliver videre beskrevet, hvor bange den ansatte var i den tilspidsede situation.
"Afløseren må lukke sig inde bag en låge, hvor beboeren ikke kan komme. Afløseren er påvirket og skrækslagen"
Ifølge Arbejdstilsynets rapport var sikkerheden ikke god nok omkring beboeren. De ansatte kunne ikke tilkalde hjælp, når de arbejdede alene, hvilket de gør fra 7-8, 13-15, 20-23 og om natten.
Det eneste, de ansatte er udstyret med, er mobiltelefoner. Men det tager tid at ringe efter hjælp, og de andre i afdelingen ved ikke, at det er et nødopkald, når den ringer.
"Der er ikke alarmer til rådighed for de ansatte. De ansatte ved ikke, hvem de skal kontakte i tilfælde af vold. Der er ikke klare retningslinjer for alenearbejdet, eller hvordan kollegaerne kan komme til undsætning, hvis en ansat udsættes for vold eller trusler." skriver Arbejdstilsynet.
Centerleder: Sikkerheden er i orden
Avisen.dk har fået aktindsigt i tilsynsrapporter fra 16 plejehjem, hvor de ansatte er udsat for vold. På syv af dem arbejder medarbejderne alene med udadreagerende beboere, og på tre af plejehjemmene bruger medarbejderne ikke alarmer, selvom det er vurderet nødvendigt for deres sikkerhed.
Men på Vorup Plejehjem mener centerleder Kirsten Lykke Nissen, at forholdene nu har ændret sig. Siden Arbejdstilsynet kom på besøg i april har de været forbi plejehjemmet igen, og denne gang fandt Arbejdstilsynet ikke noget, der krævede et påbud. Centerlederen oplever derfor ikke, at demensafsnittet har et problem med sikkerheden længere.
- Hvis man skal være særlig opmærksom på en borger, laver vi sikkerhed omkring borgeren. Hvis der fx er behov for ekstra personale, så sørger vi for det, siger hun.
Hun peger på, at de på plejehjemmet har en voldspolitik, som beskriver, hvordan de håndterer vold, og hvem man kontakter, hvis der er optakt til noget voldeligt.
- Sammen med specialister og fagpersonale ser vi på den enkelte demente og kortlægger, hvad personen har behov for. På baggrund af det laver vi en handleplan, så de ansatte er klædt på til tage sig af de enkelte beboere, fortæller Kirsten Lykke Nissen.
Ansatte bange på arbejdet
I rapporten fra Arbejdstilsynet står der, at de ansatte oplever vold dagligt. De siger, at volden bliver registreret som utilsigtede hændelser og ikke som vold. Derfor gider de ikke at registrere det. Det bliver ikke taget alvorligt, oplever de.
De voldelige oplevelser er med til at påvirke de ansatte så meget, at de er bange for at være på arbejde, og det rammer også tiden uden for jobbet.
"Ansatte oplever fx at de ikke længere har lyst til at være sociale i fritiden, fordi de er meget trætte, kortluntede, tappet for energi og opgivende" skriver Arbejdstilsynet.
Men sådan er det ikke længere, understreger centerlederen.
- Vores ansatte har ikke længere problemer med træthed og opgivenhed. Ved det opfølgende tilsyn fra Arbejdstilsynet blev det konkluderet, at situationen var bragt i orden, og vi har forbedret sikkerheden omkring vores medarbejdere og borgere. Vi har samtidig færre voldshændelser.
Samtidig håber hun, at de ansatte taler om det, hvis de oplever noget ubehageligt. Hun ser dialog som vejen frem til at løse problemerne.
- Hvis nogen er bange for at gå på arbejde, skal vi håndtere det, for det har ingen interesse i, siger Kirsten Lykke Nissen.