Flere danskere, der er parkeret på kontanthjælp, er sindslidende. Deres sygdom er ifølge kommunerne en del af forklaringen på, at man ikke kan få dem i aktivering.
Men i Landsforeningen Sind tror man ikke på, at sygdom behøver at være en hæmsko for så mange, som kommunerne lægger op til.
- Det er vores erfaring, at der er nogle, der helt sikkert er for dårlige.
- Men omvendt er det også vores erfaring, at det i virkeligheden for mange handler om, at man skal finde ud af lige præcis, hvad det er han eller hun kan, siger formand Knud Kristensen.
Han mener, at kommunerne kunne nå langt flere, hvis deres sagsbehandling blev drastisk forandret, så indsatsen bliver mere håndholdt.
Dermed lægger han sig på linje med Danmarks Socialrådgiverforening, der også mener, at kommunerne kan nå langt flere, hvis de gør en anden indsats på beskæftigelsesområdet, end de gør i dag.
Regeringen kritiserer mandag kommunerne for, at et stort antal af de langtidsledige, der her været på kontanthjælp i over fem år, ikke har deltaget i et tilbud om afklaring, jobprøvning eller uddannelse i mindst et år.
I alt gælder det 10.000 af de langtidsledige. Det svarer til 37 procent af de langtidsledige aktivitetsparate i 2016, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet ifølge Jyllands-Posten.
Tallet var det samme i 2014 og 2015.
Ifølge Landsforeningen Sind tror man, at det kan have en negativ konsekvens for personer at sidde så lang tid på bænken.
- Det har helt klart en negativ effekt, for dem, der overhovedet kan, vil jo gerne være en del af arbejdsmarkedet. Det er en form for social eksklusion, lyder det.
Hvis kommunerne virkelig mener, at de ikke kan løfte personerne ind på arbejdsmarkedet, mener foreningen i stedet, at kommunerne skulle være mere konsekvente.
- Hvis de virkelig ikke kan, så skal de over på førtidspension, siger Knud Kristensen.
/ritzau/