En ny skræmmekampagne mod eksamenssnyd er sat i luften i Henan-provinsen i det centrale Kina, hvor den årlige Gaokao-test bliver afholdt i denne uge. En kampagne, der består af en ny, højteknologisk drone.
Karaktererne til den vigtige Gaokao afgør, hvilket universitet de studerende får lov til at komme ind på, og mange elever er blevet afsløret i at snyde med forskellige ufine metoder. Blandt andet ved hjælp af hemmelige radiosignaler, som sender de rigtige svar rundt til de elever, der har tænkt sig at snyde. Både elever, forældre, lærere og andre officielle personer er allerede blevet anholdt og straffet i forbindelse med eksamenssnyd i år.
Dronen skal nu flyve rundt til skræk og advarsel for potentielle eksamenssnydere, hvor den ifølge myndighederne kan spore suspekte radiosignaler, og på den måde finde frem til de skyldige, der risikerer tre års udelukkelse fra den vigtige test. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup