Den nye kontanthjælpsreform kan blive en su-rytteri-fabrik, hvis man ikke samtidig ændrer SU-reglerne, skolepraktikken og afsætter penge til at hjælpe unge arbejdsløse gennem en uddannelsen.
Erhvervsskolerne advarer om, at der skal meget mere end et uddannelsespålæg til at trylle en ung kontanthjælpsmodtager om til en nyslået tømrersvend.
Pålagt uddannelse til flere unge ser ellers ud til at være et af de sikre elementer i det udspil til en ny kontanthjælpsreform, som regeringen snart fremlægger.
Men direktør for erhvervsskolerne Lars Kunov advarer de ivrige politikere om, at uddannelsespålæg kan blive en meget dyr fornøjelse.
”Så er de der kun, fordi de får udbetalt SU og indtil vi vapper dem ud fordi de ikke kommer eller ikke deltager nok i undervisningen. Det kan der gå noget tid med,” siger Lars Kunov.
Risikoen for SU-rytteri er enorm
Som Avisen.dk skrev i sommer, så er SU-rytteri et stort problem på ungdomsuddannelserne, særligt erhvervsskolerne. Unge shopper rundt mellem uddannelserne i årevis. De gennemfører ikke noget, men får SU i mens, og har oveni retten til at tage studielån.
”Særligt med de uformelle uddannelsespålæg er et problem. Der hvor man så og sige har vendt de unge i døren til jobcenteret og sagt, ’Du kan ikke få kontanthjælp. Du starter ovre på erhvervsskolen’. Det er en god taktik, men risikoen for frafald er enorm og risikoen for SU-shopperi er også enorm,” siger Lars Kunov.
En evaluering fra Deloitte viste i sommer at uddannelsespålæg er godt til at få unge i uddannelse, men ringe til at få dem til at gennemføre. Hver femte af de mest egnede unge er tilbage på forsørgelse igen efter seks måneder.
Men beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil meget gerne have udvidet brugen af uddannelsespålæg i den nye kontanthjælpsreform. Muligvis til at dække op til de 30-årige.
Man kan ikke bare aflevere svage unge ved hoveddøren
Lars Kunov opfordrer til, at der også følger en stor pose penge med, hvis flere skal i uddannelse. Der er brug for at de svageste holdes i hånden hele vejen. Især er der fare for frafald, hvis ikke de unge sikres en praktikplads. Noget de svage unge har endnu sværere ved at få end andre.
”Man skal erkende, de skal bæres et godt stykke gennem systemet. Du kan ikke bare aflevere dem ved hoveddøren. Det er nogle omkostninger, når man laver sådan reform, og det tror jeg er vigtigt at man holder sig for øje,” siger Lars Kunov.
Beskæftigelsesministeriet henviser til, at Mette Frederiksen regeringen godt er klar over, at uddannelsespålægget skal justeres og har afsat 130 millioner kroner til puljen ”Brobygning til uddannelse”, som erhvervsskoler kan søge.
Minister: Det er risiko for øget SU-shopperi
I Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser, der har ansvaret for SU-systemet, er minister Morten Østergaard (R) godt klar over risikoen ved den nye reform.
"Der er vel meget, der taler for en risiko for øget su-shopperi, hvis man udvider uddannelsespålægget. Derfor er det en problemstilling, som vi har øje på og hvor vi ser på, hvad vi kan gøre," siger Morten Østergaard.
Han vil både gerne hjælpe erhvervsskolerne, der er belastet af su-shopperiet, men også eleverne.
"Vi ville også kunne gøre de her unge en tjeneste, hvis de i stedet for at løbe ind og ud af uddannelsesinstitutionerne, fandt en skolebænk, der kunne holde dem fast, indtil de havde taget en uddannelse. Det er det der er udfordringen: De skal også have en uddannelse," siger Morten Østergaard, der arbejder på en reform af SU-systemet.
Uddannelsespålæg blev indført i 2006, men først for alvor blevet brugt siden 2010.
Det betyder, at 18-24-årige arbejdsløse uden børn ikke kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de ikke har en kompetencegivende uddannelse.
I stedet skal de begynde at på et studie, hvis kommunen vurderer, de er i stand til det. Mens de læser kan de få SU som alle andre.