Lærerne i en meget stor del af landets folkeskoler griber til civil ulydighed i klasselokalet.
Skolelærerne er simpelthen så trætte af, at de skal lave en personlig plan for hver elev i hvert eneste fag.
Faktaboks
Meningen med elevplanerne er:
- at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse.
- at styrke evalueringen af elevens udbytte af undervisningen.
- at styrke samarbejdet mellem skole og hjem.
Kilde: Undervisningsministeriet
Men det skal de ifølge loven.
Hænger dem ud af halsen
Så for at sikre, at Mette i 3B rent faktisk lærer noget i skolen skal hendes lærer udfylde en såkaldt elevplan i samtlige fag som dansk, matematik, historie, idræt og musik for ikke at nævne færdselslære, seksualundervisning og erhvervsvejledning.
Det hænger lærerne, skolelederne og de kommunale skolechefer ud af halsen.
"Kun en brøkdel følger reglerne til punkt og prikke, fordi de er så meningsløse. Lærerne laver civil ulydighed i klasseværelset, og det kan jeg faktisk godt forstå. Det behøvede ikke at være sådan, men når reglerne er så vanvittige, har lærerne og deres ledere nærmest ikke noget valg," siger Anders Balle, formand for skolelederne til Avisen.dk.
409 skoler slipper for reglerne
Det daglige bøvl med at leve op til de snævre regler, der bliver dikteret fra Undervisningsministeriet, har fået 53 ud af landets 98 kommuner til at søge – og få - tilladelse til at blive fri for at lave elevplaner i alle fag via den såkaldte udfordringsret, viser tal fra Undervisningsministeriet.
Med udfordringsretten får skolerne i disse kommuner lov til at gøre tingene på deres egen måde. Det er helt præcist 409 ud af landets 1.529 folkeskoler – fordelt over hele landet.
Eksempelvis i Syddjurs Kommune. Her har halvdelen af folkeskolerne fået tilladelse til at kyle reglen om elevplaner i alle fag i papirkurven.
Kig på børnene i stedet for
Kommunens skolechef Marit Aarslev forklarer:
”Jeg har selv en fortid som lærer. Dengang havde jeg fem klasser til musik to timer om ugen. Jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort, hvis jeg skulle lave individuelle elevplaner i alle klasserne. Når det er kravet, kan planerne aldrig komme ordentligt i dybden.”
Også i Kolding Kommune vil ledelsen have elevplanerne væk fra katederet.
”Der er ingen grund til at bruge uforholdsmæssigt mange kræfter på at berette om, at det går godt for eleven i det ene og det andet fag. I stedet vil vi hellere kigge nærmere på, hvor eleven har udfordringer, så vi kan lave en indsats der,” siger børne- og uddannelsesdirektør Ib Hansen.
De kolder hænder fatter ikke de varme
Siden elevplanerne blev til i et skoleforlig fra 2006 mellem VKO-blokken og Socialdemokraterne, har der været massive protester mod de ekstra papirbunker. I 2007 nægtede lærerne eksempelvis på Frederiksberg at lave planerne.
"Noget er helt skævt. Reglerne om elevplaner er alt for firkantede. De er et eksempel på, at embedsmændene i ministeriet har kolde hænder, og at de ikke forstår sig på vores varme. De har kun fokus på kontrol og styring ikke på pædagogik og læring, og det går altså ud over både lærere og elever," siger formanden for skolelederne.
Han fortsætter:
"Det er en stille protest mod bureaukratiet. De mange regler er blevet en spændetrøje for både skoleledere og lærere. Politikerne bør give folkeskolerne frihed til at gøre det, der er bedst for børnene."
Frygter for fremtiden
Anders Balle frygter for den 1. januar 2014, når ordningen med udfordringsretten ophører.
"Folkeskolen er en sårbar institution, og det vil være en katastrofe, hvis den forsætter med at spilde tid og kræfter på nonsens. Når ordningen om udfordringsret stopper, håber jeg, at politikerne har tænkt sig at lære af erfaringerne, så intentionen om afbureaukratisering ikke ender med at blive merbureaukratisering," siger skoleledernes formand.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.