Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Skoleinspektør: Far til garagebarn gik amok

Faren i den meget omtalte Helsingør-familie truede med at skyde sig selv, da man forsøgte at få de ældste børn i skole.

22. sep. 2012 kl. 12:36
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Det var angiveligt i denne garage, at politiet fandt en lille dreng, som familien havde holdt skjult fra myndighederne. Han havde intet cpr-nummer. Familien havde i forvejen fået tvangsfjernet seks andre børn.
Det var angiveligt i denne garage, at politiet fandt en lille dreng, som familien havde holdt skjult fra myndighederne. Han havde intet cpr-nummer. Familien havde i forvejen fået tvangsfjernet seks andre børn. Foto: Niels Hougaard / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

De to ældste af de seks tvangsfjernede børn fra Skovgårdsvej i Helsingør, der er storesøskende til det hemmelige garagebarn, der blev opdaget og tvangsfjernet i sidste måned, var tilmeldt Nordvestskolen i Helsingør, men kom aldrig i skole.

Det skriver Helsingør Dagblad i dag.

Den ældste Jannus Berg Valbek-Eliasen, tvangsfjernet fra familien i 2005, 19 år, bosat i Espergærde og brolægger, siger, at han har svært ved at læse og skrive den dag i dag, fordi han aldrig kom i skole.

Det var den daværende inspektør på Nordvestskolen, Gordon David Lees, der lavede en meget barsk indberetning til Helsingør Kommunes socialforvaltning. En indberetning, han fik mange »bank« og megen kritik for dengang.

- Børnene kom aldrig i skole. Jeg var ude at banke på hos familien flere gange. Det gjorde jeg altid, når børn udeblev fra skolen. Men jeg kom ikke ind. Familien levede fuldstændigt isoleret. Vi sendte breve og anbefalede breve. Der var ingen reaktioner. Når jeg kom ud til familien, trak naboerne mig altid uden for familiens synsfelt. Naboerne var bange for, at den smule kontakt, som familiens børn havde lov til at have med naboerne, ellers skulle blive afbrudt og naboerne var jo også bekymrede.

- Jeg er ked af, at det ikke lykkedes mig at sparke døren ind, siger Gordon David Lees, der i dag er skoleinspektør i Lyngby-Tårbæk Kommune.

Han pointerer, at han af og til har rettet kritik af kommunale forvaltninger for ikke at reagere tilstrækkeligt hurtigt og effektivt på indberetninger om børn.

- Men i lige præcis denne sag med familien Eliasen og deres børn gik Helsingørs skole- og socialforvaltning og psykologer virkelig sammen og gjorde alt, hvad de kunne. Alt tydede jo på, at der var noget helt rivende galt. Vi var dybt, dybt bekymrede. Alle alarmklokkerne ringede og til sidst lavede vi her fra skolen en meget barsk indberetning. Vi var helt sikre på, at vi havde en familie, hvor der skete et voldsomt omsorgssvigt, siger Gordon David Lees.

- Da vi endeligt gik til den, truede faderen, Jens Valbek, med at ville skyde sig selv og det endte med, at politiet gik ind. Derefter blev børnene testet af en børne-sagkyndig person. Alle børnene blev fundet fuldstændigt normale. De fejlede intet, viste analyserne dengang og forældrene »overtog« så hjemmeundervisningen med tilsyn fra Helsingør Kommune. Derfra var sagen ude af mine hænder, husker Gordon David Lees.

Det var først mange år senere, at samtlige seks børn blev tvangfjernet fra Jens Valbek og Lisbeth Eliasen.

Det, der i dag harmer Nordvestskolens daværende inspektør er, at Danmarks Radio gik markant ind på forældrenes side og kørte sagen som »den lille mands kamp mod det store stygge system.«

- En journalist, som jeg desværre har glemt navnet på, klyngede mig op på den barske indberetning, jeg havde formuleret. Blandt andet led det ene barn jo af sukkersyge, som var ubehandlet. Familien flyttede vist i nogle år til Jylland, hvor kommunen så greb ind. DR-journalisten havde søgt aktindsigt og ringede til mig over min indberetning. Jeg kan huske at jeg ordret sagde til ham:« Du er med til at forhindre, at børn får den rigtige behandling. Hvis du er parat til at tage ansvaret for det, så kom tilbage til mig om fem år og sig, om det var rigtigt. Hvis det ikke var, så vil jeg give dig en offentlig undskyld,« fortæller Gordon David Lees.

Den senere tvangsfjernelse af de seks børn og fundet af den lille dreng i garagen, der aldrig er blevet registreret og ikke har noget personnummer, taler sit tydelige sprog.

- Dengang kørte historierne på, at man som forældre havde sit frie valg til at opdrage sine børn, som man ville. Men børn, der bliver isoleret, bliver invaliderede for livet. De lærer ikke de sociale færdigheder, der skal til, for at begå sig og få en god tilværelse, mener inspektør Gordon David Lees.

- Han mener, at der i de mellemliggende år er sket et holdningsskift og at dét, han oplevede med børnene, der ikke kom i skole og blev holdt isolerede på Skovgårdsvej i Helsingør, ikke ville være sket i dag.

- På grund af en række meget tragiske og ulykkelige sager rundt omkring i landet har vi i dag meget mere fokus på sådanne familiesager.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
23.09-2012 | 20:23 af Majbritt Nielsen
Med den forhistorie kan det undres at kommunen ikke så sig i stand til at tage fat på og undersøge om der var et barn eller ej.
Der må sidde nogen mennesker med en besk smag i munden i den kommune.
 
 
04.03-2013 | 20:06 af Susanne Riis
Jeg tror man har haft dårlig samvittighed. For man ved godt inderst inde at fjernelsen af de øvrige søskende er afgjort på helt forkert grundlag og derfor burde erklæres ugyldig.
 
04.03-2013 | 20:02 af Susanne Riis
Hvor er det tragisk med alle de mange fejl, der er i mediedækningen omkring denne familie:
De manglende skolefærdigheder, som den ældste søn citeres for at omtale, skyldes andre årsager end de i artiklen nævnte.
De ældste sønner blev hjemmeundervist med støtte fra en nærliggende lilleskole. Dette var også oplyst til kommunen. Ingen af børnene har derfor været tilmeldt
Nordvestskolen og familien har således aldrig mødt den pågældende skoleinspektør.
I det tidsrum, som skoleinspektørenn omtaler, var det rent faktisk de fleste af naboerne og de omkringboendes, som skrev støtteerklæringer til fordel for familien, fordi kommunen truede med tvangsfjernelser. Man kendte blandt andet hinanden fordi børn og børnebørn var legekammerater. Så at familien levede helt isoleret er også helt forkert. Forældrene forsøger stadig i dag at besvare de breve, de får fra kommunen; desværre modtages de oftest så sent så det nærmest er omsonst at reagere. At faderen oplyses som selvmordstruet, skyldes den tidligere sagsbehandler, som helt ud af den blå luft, har citeret moderen for at have fortalt hende dette om faderen.
Forældrene har forgæves forsøgt at få berigtiget denne falske påstand.
Det er heller ikke korrekt at der ikke blev taget hånd om det ene barns diabetes. (Ubehandlet diabetes overlever man altså kun i få uger - højst)
Familien har heller ikke boet i Jylland i nogen år.
Det var moderen og børnene, som var på tvungent ophold på et sønderjysk observationshjem i nogen måneder. På grund af at kommunen kom for at fjerne børnene (igen-igen) men så havde man ikke fået planlagt hvor man egentligt talt ville anbringe børnene efter fjernelsen.
Jeg kan dokumentere mine påstande og kan godt ærgre mig over at min kommentar nødvendigvis måtte blive omfattende.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites