Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Skoleelever: Vi støtter en helhedsskole

Danske Skoleelever går principielt ind for flere timer i skolen, men der mangler visioner for en helhedsskole

28. sep. 2012 kl. 12:48
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Hvor utroligt det end lyder, vil danske skolelever faktisk gerne have flere timer.

- Vi bakker gerne op om en mere sammenhængende skoledag.

- Vi går principielt ind for flere timer i folkeskolen, men der mangler afklaring og visioner for, hvordan en helhedsskole skal se ud og virke, siger formand for Danske Skoleelever, Vera Rosenbeck.

Regeringen ønsker en helhedsskole med flere timer og en længere og mere sammenhængende skoledag.

Forventningen er, at folkeskolen bliver et centralt punkt i åbningstalen, når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på tirsdag åbner Folketinget.

Men der er forvirring omkring begreberne helhedsskole og heldagsskole, mener Vera Rosenbeck.

- En heldagsskole beskriver rammerne omkring skolen, hvor man bruger mere tid på skolen end normalt. Hvorimod en helhedsskole beskriver et skolesystem, hvor man ser skolen som en helhed.

- Og vi vil gerne bakke op om en helhedsskole, siger hun.

I regeringsgrundlaget står: At regeringen vil "Styrke kommunernes tilskyndelse til at oprette helhedsskoler, hvor læring, fysisk udfoldelse og sociale aktiviteter kan integreres i et helstøbt forløb over hele dagen."

I september 2012 kom en tilfredshedsundersøgelse, der viste, at forældre vil have faglighed og trivsel i folkeskolen.

- Når regeringen kommer med sit udspil til, hvordan vi vil løfte folkeskolen, vil vi ikke bare se på, hvordan vi kan få flere timer, men også bedre timer, hvor der bliver plads til, at børnene kan lære på forskellige måder, sagde ministeren dengang.

/ritzau/

Læs også: Bondo var til fødselsdag i stedet for debat

Læs også: Forsker vil have finsk i folkeskolen

Læs også: GUIDE: Må du passe børn når skolen lukker?

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites