Dagene med regnestykker, danskopgaver og de tyske gloser er blevet længere i de danske folkeskoler.
Nye tal fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD viser, at den enkelte danske skoleelev fra skoleåret 2013/14 til skoleåret 2015/16 har fået 36 procent flere undervisningstimer, når man regner de nye timer til obligatorisk lektiehjælp med.
Det svarer til, at danske folkeskoleelever i løbet af et helt skoleforløb kommer til at tilbringe 2890 flere timer på skolen.
Samtidig er antallet af lærere, korrigeret for fald i elevtal, reduceret med én procent. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
Men flere timer er ikke nødvendigvis af det gode, mener Danmarks Lærerforening.
- Det her viser bare, at der er blevet satset benhårdt på flere timer, og det er vi imod. Vi ved, at der ikke er noget øget fagligt udbytte med flere timer, hvis der ikke er kvalitet i dem.
- De her tal bekræfter, at det er en absurd prioritering, siger lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen.
OECD-rapporten viser også, at danske skoleelever har næstflest undervisningstimer sammenlignet med andre OECD-lande.
Adspurgt, om der da ikke kan være noget godt i, at danske elever har fået endnu flere undervisningstimer, svarer Anders Bondo Christensen:
- Nej, for når vi samtidig har en procent færre lærere, så betyder det en dårligere undervisning. Vi ved, at det er de veltilrettelagte undervisningstimer, hvor læreren har mulighed for tilstrækkelig forberedelse, som giver det største udbytte.
Formanden for Danmarks Lærerforening håber, at OECD-tallene kan blive en øjenåbner for politikerne.
- Man kan skrue på to håndtag her. Man kan enten tilføre flere ressourcer, så vi får flere lærere. Eller også kan man skrue antallet af undervisningstimer ned. Forhåbentlig kan det blive en kombination af begge, siger Anders Bondo Christensen.
Venstre, Socialdemokraterne, SF, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti stemte i 2013 for folkeskolereformen, der trådte i kraft i 2014.
/ritzau/