Fællesskabstyranni. Sådan beskriver nu 18-årige Vera Rosenbeck venstrefløjen. Hun har ellers selv været en del af den. Hun voksede op med hippieforældre, som stemte på Enhedslisten. Som ung havde hun piercinger i ansigtet og tog del i Socialistisk Folkepartis Ungdom. Senere blev hun kendt som veltalende skarp debattør på bl.a. deadline og var den første organisationsformand (Danske Skoleelever), som mødtes med en minister.
Det var i den periode, hun blev blå. Primært på grund af det røde fællesskab, hun nu har forladt. Det blev for omklamrende og nedadstræbende, lyder det i en artikel i Politiken.
- Den store ahaoplevelse, der gjorde mig liberal, kom i de sidste år i folkeskolen. Jeg oplevede, at lærerne kun fokuserede på midtergruppen, mens sådan en højlydt type som mig blev set som trussel mod enhedsskolen. Lærernes budskab til mig var: »Vera, hvis du bare gider sætte dig ned bagest og være stille og hjælpe de andre, så er det nemmest for alle«. Denne venstrefløjstænkning, der handler om, at det er vigtigere at løfte de svage end at styrke det enkelte individ, mødte jeg igen og igen.
Hun meldte sig ind i Venstres Ungdom. Her oplevede hun et helt andet fællesskab, hvor man kunne være et stærkt individ og tage ansvar for sine egne valg.
Ungdomsoprør mod smagsdommeri og klynkeri
Ifølge Politiken viste Skolevalget blandt unge under 18 år, at de fleste unge er borgerlige, og det gælder også de 18-29-årige i Altingets analyser. Hun tror, de unge er trætte af de røde, påtvungne fællesskaber.
- Det er et oprør mod bedrevidenheden og smagsdommeriet. Der kørte på et tidspunkt en debat om restaurantkæden Hot-Buns, der er et hooterinspireret koncept med letpåklædte piger, som serverer burgere. Venstrefløjen gik helt amok over det, for er der noget mere undertrykkende end blandingen af bøf og kød i bikini?
Sådan var det ikke hos Venstre Ungdom.
- I Venstres Ungdom sagde man: »Det er dit valg, om du vil gå derind. Du kan gå på Hot-Buns, eller du kan lade være. Marked er marked, og ting eksisterer på grund af efterspørgsel.
I det hele taget skal venstrefløjen holde op med at klynke.
- Ja, se nu bare de der fucking 12-tals piger, der dominerer debatspalterne. ’Jeg har det hårdt, fordi jeg får gode karakterer i alle mine fag, hvad skal jeg gøre?’. Så lad være med at stræbe efter 12-taller. Når folk finder det urimeligt, at de ikke længere kan få 2.500 kr. i hjemmeboende SU til deres øl, eller at optagelseskravene på universiteterne er for store, bør man tage verdens største tudekiks og komme videre.
Det samme gælder Ryan Air-konflikten. Venstrefløjen må omstille sig og forholde sig til, at i en globaliseret verden, gælder der andre løn- og arbejdsvilkår. Vi konkurrerer med hinanden. Og må leve med det.