Skole evakueret efter brand
Ingen er kommet til skade, oplyser brandvæsnet, og ilden er slukket.
Elever og lærere samt børn og medarbejdere i en børnehave blev fredag evakueret på grund af brand på Ålholm Skole i Vanløse.
Elever og lærere samt børn og medarbejdere i en børnehave blev fredag evakueret på grund af brand på Ålholm Skole i Vanløse. Colourbox


Elever og lærere samt børn og medarbejdere i en børnehave blev fredag evakueret på grund af brand på Ålholm Skole i Vanløse ved København.

Københavns Brandvæsen modtog meldingen klokken 12. Den lød ifølge operationschef Michael Møller på "røg under loftskonstruktionen".

- Fordi der er tale om brand på en skole, så sender vi en ret stor styrke af sted, og man vælger så at evakuere skolen, fortæller Michael Møller.

Ifølge ham er ingen kommet til skade i branden, som opstod mellem loftskonstruktionen og taget og strakte sig hen over to klasselokaler.

- Alle børnene kunne være inde i en gymnastiksal, og de børnehavebørn, der var der, fik noget varmt tøj på og har kunnet være udenfor, fortæller Michael Møller.

Ilden på skolen er slukket, men brandvæsnet skal have taget hånd om de følgeskader, såsom vandskader, der er opstået i forbindelse med slukningsarbejdet, før skolen kan fungere normalt igen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.