Skørt: Se fotograf bøvle med umulig model
En hollandsk fotograf måtte kæmpe med en usædvanligt besværlig midtjysk model.


Fotomodeller kan være besværlige divaer. Det gælder også, når modellen har fire ben og siger "muh".

I hvert fald har den hollandske ko-fotograf Elly Geverink en del bøvl med sit sortbrogede motiv i dette fantastiske filmklip fra TV Midt/Vest.

Den midtjyske ko gider ikke posere for kameraet, og ter sig som en værre primadonna, selvom der endda er adskillige assistenter med til fotooptagelsen. De skal blandt andet holde en haleparyk, så billedet kan blive perfekt.

Elly Geverink har specialiseret sig i at fotografere køer.

"Fordi de er så søde. Alle køer er forskellige, og alle har forskellig karakter," siger hun til TV Midt/Vest, og afslører, at hun ikke tør håbe på, at hun nogen sinde tager det perfekte ko-billede.

Kilde: TV Midt/Vest.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.