Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Skøndhed presser os under kniven

Væk med dem - rynkerne. Og ind med fyld, de steder, der er blevet lidt slatne. Sådan tænker mange danskere.

10. aug. 2012 kl. 23:07 (opdateret kl. 11:55)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Stadig flere springer på skønhedsvognen. Branchen vurderer selv, at 10-20.000 danskere bliver opereret om året.
Stadig flere springer på skønhedsvognen. Branchen vurderer selv, at 10-20.000 danskere bliver opereret om året. Foto: AP/Evan Agostini / POLFOTO

Løftede øjenlåg, fjernede poser, strammet maveskind, botox til rynkerne og brystoperationer.

Skønhedskirurgi er blevet noget, som hver fjerde dansker overvejer, viser en ny undersøgelse om vores forventninger til alder, som analysebureauet Yougov har foretaget for forsikringsselskabet If. Her siger 27 procent, at de enten har fået foretaget eller overvejer at få lavet en kosmetisk operation, skriver Politiken. I tidligere undersøgelser havde kun 16 procent de overvejelser.

- Kroppen er det moderne menneskes eneste mulighed for kontrol i en omskiftelig verden. Vi frygter lidt den dag, hvor vi ser gamle og outdatede ud. Den fysiske dom falder hurtigere, fordi vi møder mennesker i mange forskellige sammenhænge, hvor vi ikke kender hinanden, og er hurtigere til at bedømme hinanden på udseendet, siger fremtidsforsker og cand.scient.pol. Marianne Levinsen fra rådgivningsfirmaet Fremforsk til Politiken.

Det genkender chefkirurg ved privathospitalet Aleris Hamlet, Bo Jønsson. »Jeg møder ofte den aktive erhvervsmand eller -kvinde, der får dumme kommentarer om, at de ser trætte og uoplagte ud. De synes selv, at de skal se friske ud og være dynamiske, siger Bo Jønsson tol Politiken om de beslutninger, der ofte fører til øjenlågsløft og fjernelse af poser under øjnene.

- Ubevidst tænker mange, at ældre ikke performer så godt som unge i alle henseender, så folk vil gerne se unge ud. En erhvervsleder skal have erfaring og være i slut 40'erne til midt i 50'erne, så for den leder, der er ældre, handler det om at give indtryk af, at man ligger i den aldersgruppe«, siger Bo Jønsson til Politiken.

Stadig flere springer på skønhedsvognen. Branchen vurderer selv, at 10-20.000 danskere bliver opereret om året med stigningstakter på omkring 10 procent om året, og alene i 2010 fik over 18.000 rettet øjenlågene på det offentliges budget. Det er dobbelt så mange som i 2001. Når det gælder rynkebehandlinger med botox eller restylane, som sprøjtes ind i huden, er væksten oppe på 15 procent om året.

Læs også: Forsker: Unge piger skal slippe brysterne fri

Læs også: Ekspert: Prinsessen har fået lavet bryster

Foto: Se de største brystskandaler fra Se og Hør

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites