Skiferie og FN-møde: Her er kronprinsparrets forårsplaner
Et af de kommende højdepunkter i den royale kalender bliver besøget af kong Willem-Alexander og dronning Maxima fra Holland.
I marts bliver tempoet skruet i vejret, for det er en meget travl måned for kronprinsparret.
I marts bliver tempoet skruet i vejret, for det er en meget travl måned for kronprinsparret.


Kronprinsesse Mary og kronprins Frederiks program for den kommende tid byder både på skiferie med familien, besøg fra Holland og sportslige strabadser.

I februar venter et af privatlivets højdepunkter, når familien i uge syv tager på vinterferie til Verbier i Schweiz. Her er ski-ture i 2500 meters højde og bobslædehygge på to do-listen.

SE VIDEO: Unikke TV-optagelser fra Året i kongehuset 2014

I marts bliver tempoet skruet i vejret, for det er en meget travl måned for kronprinsparret.

Officielle opgaver er der mange af, men først og fremmest skal kronprinsesse Mary og kronprins Frederik være parate til sammen med regentparret at tage imod det hollandske kongepar Willem-Alexander og Maxima, der kommer på statsbesøg 17. marts.

SE VIDEO: Fire år med tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine

Kronprinsesse Mary skal tidligere på måneden efter al sandsynlighed en tur til New York for at deltage i vigtige møder i det internationale kvindeforum i FN’s Hovedkvarter.

For kronprins Frederik er søndag den 8. marts en helt speciel dag.

Det er således Vasaloppets 90 kilometer på langrendsski, der skal gennemføres på denne dato. Kronprinsen har gennemført Vasaloppet to gange og ventes igen i år at stille til start med vennerne fra Holte Skiklub.

Ulrik Ulriksen, BILLED-BLADET, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.