Skibe skal leve op til nye miljøkrav
Fra 2015 skal skibe i Nordsøen, Østersøen og Den Engelske Kanal begrænse udledningen af svovl med 90 procent.
Skibe, der sejler i Nordsøen, Østersøen og Den Engelske Kanal, må fra 2015 kun sejle på brændstof, der indeholder 90 procent mindre svovl end hidtil.
Skibe, der sejler i Nordsøen, Østersøen og Den Engelske Kanal, må fra 2015 kun sejle på brændstof, der indeholder 90 procent mindre svovl end hidtil. Foto: THOMAS BORBERG/POLFOTO


Fra 1. januar 2015 træder nye miljøkrav i kraft for skibe, der sejler i Nordsøen, Østersøen og Den Engelske Kanal.

Det er FN's organisation for søfart, IMO, der har vedtaget et regelsæt, som EU har blåstemplet i 2012. Reglerne gælder også i kystnære områder i USA og Canada.

Se reglerne her:

* Fremover må skibenes brændstof kun indeholde 0,1 procent svovl. Tidligere var grænsen 1,0 procent.

* På globalt plan må skibsbrændstoffet indeholde 3,5 procent svovl. Fra 2020 bliver det sat ned til 0,5 procent.

* Brændstof med lavt svovlindhold, marinediesel, er omkring 50 procent dyrere, end det normale brændstof med et højt svovlindhold.

* Rederierne kan vælge at sejle på lavsvovlsbrændstof eller installere såkaldte "scrubbere", der renser brændstoffet for svovl. Andre rederier har valgt at sejle på naturgas. Alle løsningerne er forbundet med betydelige investeringer for rederierne.

* Kilde: Danmarks Rederiforening, Miljøministeriet

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.