Greenpeace er udemokratisk i sin opbygning - og det er en af myndighedernes begrundelser for, at danskerne ikke må trække deres bidrag til miljøorganisationen fra i skat.
Ganske få personer styrer Greenpeace. Den traditionelle danske foreningsmodel er langt væk. I modsætning til en medlemsstyret forening er magten placeret hos en lille gruppe i toppen.
Ordet "oligarkisk" blev brugt, da Skatteministeriet i Østre Landsret skulle begrunde, hvorfor Greenpeace ikke kan opnå samme status som Blå Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Angstforeningen og en lang række andre foreninger, skoler og andre, som har almennyttige formål.
Flere gange har miljøorganisationen forsøgt at tilkæmpe sig en plads på attraktive liste. I næste uge fortsætter slaget i Højesteret.
- Det er diskrimination af de, der vælger at støtte en global miljøorganisation frem for deres lokale efterskole eller religiøse foreninger, mener generalsekretæren i Greenpeace Danmark, Mads Flarup Christensen.
Han siger, at mange bidragydere ikke kan forstå, hvordan økonomiske bidrag til over 1200 organisationer, som dækker alt fra Martyrernes Røst i Juelsminde til Farsø Efterskole, kan være fradragsberettigede, når bidrag til Greenpeace ikke er.
En af betingelserne for at komme ind på listen er, at der er mindst 300 betalende medlemmer. Det kan Greenpeace ikke leve op til. De cirka 26.000 mennesker, der sender bidrag, er kun støttemedlemmer.
Desuden må en bestyrelse ikke være selvsupplerende. Gennem en demokratisk proces med en generalforsamling sikres en kontrol med, at penge faktisk anvendes til almennyttige formål, påpeger Skat.
Greenpeace er opbygget efter en angelsaksisk model. Medlemmerne kan ikke afsætte bestyrelsen. Men det ville gøre ondt helt ind i sjælen at sadle om, mener generalsekretæren. Strukturen er fin, fordi den sikrer, at man kan være en hurtigt reagerende kampagneorganisation.
Formanden beskylder myndighederne for en inkonsekvent kurs:
- Det bliver ikke mindre bizart af, at Greenpeace faktisk i dag er generelt godkendt som modtager af skattefri arv efter ligningslovens paragraf 12, skriver Mads Flarup Christensen i en mail til Ritzau.
Østre Landsret godkendte dog sidste år Skatteministeriets kurs. Men nu skal det principielle spørgsmål endeligt afklares af Højesteret.
/ritzau/