Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Skat i kæmpefangst af smuglersmøger

En kontrol af Skat har afsløret et kæmpe parti smuglercigaretter fra Mellemøsten. Afgiften løber op i 4,2 millioner kroner.

29. nov. 2011 kl. 10:42
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Skat har gjort en kæmpe fangst af ulovlig smuglertobak.
Skat har gjort en kæmpe fangst af ulovlig smuglertobak. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Af toldpapirerne fremgik det, at en forsendelse tobak fra Mellemøsten indholdt 10.000 cigaretter.

Men en opmærksom medarbejder i Skat undrede sig over at cigaretterne kunne fylde tre paller. En kontrol afslørede da også to millioner cigaretter.

Så Skat holdt øje med transporten af cigaretterne.

"Vi valgte at følge cigaretterne, da der også var andre forhold, der gjorde forsendelsen lidt mistænkelig," siger projektleder Kim Müller fra Skat i København i en pressemeddelelse.

Skat fulgte lastbilen til et uregistreret lager i udkanten af København. Her fandt man yderligere 90.000 cigaretter og 3,5 tons vandpibetobak.

"Vi var på det tidspunkt ikke i tvivl om, at selskaberne ikke havde i sinde at betale tobaksafgifterne på alle varerne. Vi beslaglagde derfor både cigaretterne og vandpibetobakken," forklarer Kim Müller.

Samlet set løber afgiften på cigaretterne og vandpibetobakken op i 4,2 mio. kr.

De to chauffører, der kørte tobakken er ikke mistænkt - de vidste ikke, hvad lasten indeholdt.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites