Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Skanderborg større end nogensinde

Med 33 år på bagen har Skanderborg Festival gennemført en stor makeover, som skal gavne både publikum og skov.

8. aug. 2012 kl. 09:08 (opdateret kl. 09:34)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Foto: Skanderborg Festival
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Årets Skanderborg Festival, som for alvor spiller op på alle de store scener onsdag, slår i år teltdugen op for en både større og længere musikfestival end nogensinde før.

Musikken i form af en live camp med 26 håbefulde unge bands har spillet siden i søndags på det nye store campingområde KærligHeden udenfor byen. For første gang er alle de professionelle scener på selve festivalpladsen desuden i gang fra onsdag eftermiddag.

Samtidig lægger festivalen i år sidste hånd på en omfattende flytning og ombygning af festivalens arealer. Det har været en nødvendighed for at aflaste den hårdt pressede fredskov, som Danmarks Smukkeste Festival med mindst 60.000 årlige besøgende alt inklusive hvert år boltrer sig i.

Den fysiske forandring blev skudt i gang sidste år med KærligHeden og et nyt skovområde kaldet Sherwood. Trods rekordstore etableringsomkostninger gav investeringerne allerede sidste år bonus med den største omsætning i festivalens historie.

Om det går ligesådan i år vides først i løbet af weekenden. For første gang siden 2008 er der ikke for længst udsolgt af partoutbilletter.

Den hidtil plagsomme danske sommer har formentlig en del af skylden, mener festivalens formand, Claus Visbye.

Han forventer dog, at de sidste knap 200 partoutbilletter snart er væk.

- En vis afmatning har ramt mange festivaler i år både på grund af krisen og hård konkurrence med en række store koncertnavne. Men vi satser på, at vores koncept med at levere god musik og samtidig skabe en helt særlig stemning i den sidste ende holder, siger han.

Meteorologerne satser samtidig på, at vejret efter en lidt våd start på festivalen sidste weekend til gengæld holdersig til den tørre side resten af ugen.

Læs også: Tim Christensen forelsket i 20-årig danser

Læs også: Festival-frivillige knokler til bundløn

Læs også: Festivaltyvene elsker smartphones

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites