Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Skandalesag: Diskvalifikation er appelleret

Indonesien og Sydkorea har appelleret diskvalifikationen fra damedoublerækken ved OL. Afgørelse senere onsdag.

1. aug. 2012 kl. 15:28
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Farce, skandale og vildt drama i den olympiske badmintonarena, og det er langt fra slut endnu.

På en pressekonference onsdag eftermiddag dansk tid blev rygterne bekræftet: de fire damedoublepar, der tirsdag forsøgte at tabe deres sidste gruppekamp med vilje for at få en nemmere vej videre frem i OL-turneringen, er smidt ud af turneringen.

Det er det internationale badmintonforbund (BWF), der har besluttet at straffe de fire par, ved at smide dem ud af OL-turneringen.

Der er tale om to par fra Sydkorea, et fra Indonesien og et fra Kina, og nu har både den sydkoreanske og den indonesiske lejr appelleret afgørelsen.

Appellen behandles nu, og der er indkaldt til en ny pressekonference senere på eftermiddagen i badminton-arenaen, hvor den endelige afgørelse på skandalesagen ventes at blive offentliggjort.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites