Skandale-stjerne dumper kæresten før vielse
Den skandaleombruste skuespiller Charlie Sheen har afbrudt sin forlovelse med Brett Rossi blot få uger inden brylluppet.
Få uger før sit bryllup er Charlie Sheen igen blevet single.
Få uger før sit bryllup er Charlie Sheen igen blevet single. Foto: Dan Krauss/AP


En hang til euforiserende stoffer og letlevende damer forfulgte i flere år den amerikanske tv-stjerne Charlie Sheen - ikke mindst, da han i 2011 blev fyret fra successerien "Two and a Half Men".

Den skandaleombruste skuespiller var imidlertid kommet på ret køl igen og stod netop nu over for at skulle giftes med sin forlovede, skuespilleren Scottine Ross - bedst kendt under kunstnernavnet Brett Rossi.

Men nu melder parret altså, at de få uger inden brylluppet er gået hver til sit. Det skriver magasinet E!

- Vi havde et skønt år sammen, hvor vi rejste rundt i verden og fik streget en del punkter på listen over ting, vi gerne ville nå at opleve, fortæller Charlie Sheen til magasinet.

- Hun er en skøn tøs, men vi har taget en fælles beslutning om at gå hver til sit og ikke tilbringe resten af vores liv sammen, siger han.

Parret annoncerede deres forlovelse i februar, efter at Charlie Sheen havde friet til den tidligere pornostjerne under en ferie på Hawaii.

- Jeg har besluttet, at mine børn fortjener min fulde opmærksomhed, mere end et forhold gør lige nu. Jeg har stadig meget varme følelser for Scotty, og jeg ønsker hende alt det bedste, siger Charlie Sheen om sin eksforlovede.

Efter sit exit fra "Two and a Half Men" har Charlie Sheen spillet hovedrollen i komedieserien "Anger Management", som i Danmark blandt andet har været vist på 3+.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.