VARME HÆNDER FÅR BLÅ MÆRKER
Skalle fra dement og spark i lysken: Det er da ikke vold!
Lærere, sosu'er og pædagoger skal kunne tåle mere end andre - inklusiv hovedskaller og hop på ryggen.
Hvis en utilregnelig patient i kådhed eller raseri skader en omsorgsarbejder, er der ingen erstatning at hente - for det er bare en del af jobbet.
Hvis en utilregnelig patient i kådhed eller raseri skader en omsorgsarbejder, er der ingen erstatning at hente - for det er bare en del af jobbet. Scanpix / modelfoto


Meld demente fru Jensen til politiet, og sagsøg spastiske Jespers familie.

Det er den absurde situation, som lærere, sosu'er og andre omsorgsarbejdere kan blive presset ud i, hvis de bliver udsat for vold på arbejdspladsen af de mennesker, de er ansat til at passe.

En praksisændring fra Erstatningsnævnet har gjort det endnu sværere for voldsramte omsorgsarbejdere at få erstatning. Men i forvejen var vejen til erstatning lang og svær. Det vidner disse sager, som Avisen.dk fulgte allerede i 2013, om.

For eksempel blev en mandlig svømmelærer skubbet i vandet af en 11-årig pige, så hans hoved ramte bunden i den lave ende af bassinet. Han kom så slemt til skade, at hans erhvervsevne blev nedsat med 40 procent.

Eftersom skolen ikke var forpligtet til at have en ansvarsforsikring for børnene, måtte læreren slæbe den 11-årige og hendes familie i retten for at få erstatning for skaden. Familiens forsikringsselskab nægtede at betale, og holdt på, at det blot var ufarlig og uskyldig leg, da pigen skubbede læreren i vandet, og derfor ikke hendes skyld. Læreren fik dog medhold.

Læs hele sagen her: Svømmelærer slæbte 11-årig pige i retten

Et andet eksempel er folkeskolelærer Jan Hagen, der måtte lægge krop til fire-fem knytnæveslag i brystet, to spark i lysken og et riv i skulderen, da en 13-årig elev pludselig gik amok. Da Avisen.dk talte med Jan Hagen, var han sygemeldt på andet år efter episoden, der gav ham både varige fysiske mén og psykiske konsekvenser. Alligevel holdt Erstatningsnævnet på, at Jan Hagen ikke havde været udsat for "rigtig vold", og derfor ikke erstatningsberettiget.

Læs hele sagen her: Lærer: Børn kan frit bruge mig som boksebold

Et tredje eksempel er sosu-assistent Mette Pilegaard, som pludselig blev nikket en skalle af en dement mand på det plejehjem, hvor hun arbejdede, fordi han blev psykotisk. Erstatningsnævnet konkluderede, at det ikke var vold - for omsorgsarbejdere skal kunne tåle mere. Derfor fik Mette Pilegaard ikke erstatning, selvom hun på grund af flere oplevelser med vold og truende adfærd gik ned med posttraumatisk stress.

Læs hele sagen her: Sygemeldt efter dement-skalle: 0 kroner til Mette

Et fjerde eksempel er en lærer, der blev invalid, efter en 10-årig med ADHD i kådhed hoppede på hendes ryg. Først ni år efter episoden fik hun tilkendt en erstatning på en million for tab af indtægt, og det var kun fordi drengens forældre havde tegnet en ansvarsforsikring. Ellers kunne læreren havde stået i et dilemma, hvor hun enten måtte droppe erstatningen, eller lade drengen hænge på millionregningen.

Læs hele sagen her: Lærer får millionerstatning fra 10-årig med ADHD

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.