Skævt: Så få folketingskandidater har indvandrerbaggrund
Indvandrere og efterkommere repræsenterer over 10 procent af befolkningen, men kun tre procent procent af kandidaterne til folketingsvalget.
Det ville få flere indvandrere i stemmeboksen,hvis flere med indvandrerbaggrund kom op at hænge i lygtpælene, mener tænketanken Cevea.
Det ville få flere indvandrere i stemmeboksen,hvis flere med indvandrerbaggrund kom op at hænge i lygtpælene, mener tænketanken Cevea. Niels Ahlmann Olesen, Scanpix


Ud af i alt 781 folketingskandidater, som de politiske partier havde opstillet 28. maj, har kun 25 anden etnisk baggrund end dansk. De udgør lidt kun lidt over tre procent af de opstillede.

Der er tale om en lille stigning fra de 22 med indvandrerbaggrund, som blev opstillet til valget i 2011. Men der er stadig et stykke vej op til de 31 kandidater med anden etnisk baggrund, som stillede op ved valget i 2005.

Det fremgår af en optælling, som tænketanken Cevea har foretaget. Analysechef i tænketanken Frank Skov mener, at den stabilt lave repræsentation af indvandrere på opstillingslisterne udgør et demokratisk problem, når indvandrere og efterkommere samtidig udgør over 10 procent af befolkningen.

Underrepræsentation skaber opsplitning

- Vi kritiseres for en dårlig og stigmatiserende tone i indvandrerdebatten. Men hvordan kan det være anderledes, når der er så få i det politiske miljø, der rent faktisk ved, hvad udfordringerne er? Tallene er for mig at se forklaringen på, hvorfor så forholdsvis få indvandrere stemmer, og hvorfor vi får et mere og mere opsplittet samfund, siger Ceveas analysechef.

Frank skov understreger, at der i Ceveas optælling ikke er gjort brug af objektive kriterier for kategoriseringen. Den er foretaget på baggrund af en subjektiv vurdering af, om navn og udseende er etnisk dansk. Han gør også opmærksom på, at alle 781 kandidater - som det kræves - er danske statsborgere.

Magten vælger kloninger

Özlem Cekic, folketingsmedlem for SF, beklager, at partierne er så dårlige til at rekruttere kandidater blandt etniske minoriteter. Det gælder også hendes eget parti, som med fem opstillede kandidater med anden etnisk baggrund dog ligger i den lune ende. SF overgås i den sammenhæng kun af Radikale, som har syv kandidater med indvandrerbaggrund.

- Vi er trods alt i den gode ende, men det kunne være bedre. Desværre er vi ikke så gode til at tænke mangfoldighed, når vi opstiller kandidater. De, der sidder på magten, rekrutterer dem, der ligner dem selv: Hvide mænd på 40-50 år, siger hun.

Indvandrerkandidater kan mobilisere

Med flere kandidater med indvandrerbaggrund ville den forholdsvis lave stemmedeltagelse blandt indvandrere og efterkommere også kunne øges, mener valgforsker og ekspert i valgdeltagelse Yosef Bhatti. Det er blandt andet set i forbindelse med undersøgelser af deltagelsen i kommunalvalg i udsatte boligområder.

- Det er almindeligt anerkendt, at indvandrerkandidater mobiliserer flest indvandrere. Så derfor er det vigtigt at stille kandidater med indvandrerbaggrund op, hvis man vil højne interessen for valget i den del af befolkningen, fastslår han.

Politikken må være afgørende

V-folketingsmedlemmet Fatma Øktem nægter imidlertid at tillægge kandidaternes etniske baggrund betydning. Hun har selv tyrkisk baggrund, men vil ikke opfattes som sådan.

- Det er det samme som at sige, at der er en masse mennesker, som ikke kan tænke ud over, hvad deres rødder er. Og det tror jeg ikke på. Mine udfordringer i hverdagen er nogle andre end at have tyrkiske rødder. De spiller faktisk ikke nogen særlig stor rolle i hverdagen, og det tror jeg ikke, de før mange andre med anden etnisk baggrund. Man må da gerne stemme på mig, hvis min baggrund har betydning. Men jeg synes ikke, det skal være det altafgørende. Jeg vil helst vælges på den politik, jeg står for, siger hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.