Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Skæv regel: Unge mødre straffes

Forskelsbehandling. Elever uden læreplads, som bliver forælder, har langt dårligere økonomi end SU-modtagere. LO og radikale kræver indgreb.

14. juni 2012 kl. 10:45
Start et spil på Spigo.dk
Spil
SU-modtagere er sikret en langt bedre økonomi, når de bliver forældre, end skolepraktikelever. Det vil flere politikere nu gøre noget ved.
SU-modtagere er sikret en langt bedre økonomi, når de bliver forældre, end skolepraktikelever. Det vil flere politikere nu gøre noget ved. Foto: Colourbox

Elever, som bliver forældre under skolepraktikken har under 7.000 kroner før skat til mad, børnetøj og alle øvrige udgifter.

Studerendes privatøkonomi under barsel

 

Mødre i skolepraktik på barsel


  • 6.669 kroner månedligt før skat.
  • Barslens længe for skolepraktikanter varierer fra fagområde til fagområde. Halvt år til et helt n og allerhøjest et halvt år er normen.
  • Der gives ingen yderligere tillæg.

 

Mødre på SU på barsel

  • 11.324 kroner månedligt før skat.
  • SU-modtagere, der skal være mor, bliver tildelt et års SU (67.944 kroner). Normalen er, at barselen afvikles over et halvt år og derfor hæves dobbelt ydelse. Regnestykket forudsætter, at man er fyldt 20 år og ikke bor hjemme.
  • Når SU-modtageren vender tilbage til studiet stiger ydelsen. Her modtager moderen som forsørger i den resterende studietid mellem 1.450 og 5.662 kroner. (enlige forsørgere)
  • Samtidig har SU-modtagere mulighed for at optage fordelagtige SU-lån.


Kilde: Ministeriet for børn og undervisning og Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddanneler

Dermed sker der en iøjnefaldende forskelsbehandling i forhold til SU-modtagere i lykkelige omstændigheder. De har typisk over 11.000 kroner at rutte med.

Det faktum får nu politikere og LO til at forlange lige økonomiske forhold for studerende på barsel.

"Skolepraktikelever er bare en gruppe, som hele tiden bliver ladt i stikken. Det er både diskriminerende og uretfærdigt," fastslår Marianne Jelved, der er gruppeformand for De Radikale.

Nybagt mor undrer sig

21-årige malerelev Tina Bechmann fra Langeskov på Fyn er på barsel med fem måneder gamle Rosa, og har svært ved at forstå, hvorfor hun skal have så meget mindre end studerende på det nærliggende Syddansk Universitet.

"Der er mange udgifter ved sådan en lille en. Der bleer, grød, barnevogn, autostol, nyt tøj. Det er helt vildt dyrt," konstaterer hun, og tilføjer, at moderskabet aldrig var gået an uden støtte fra kæresten.

"Jeg synes, det er for ringe, det er jo en uddannelse lige som alle andre. Bare fordi man måske ikke lige er supergod bogligt, så bør vi ikke blive set ned på," siger hun.

Du kan læse mere om Tinas situation andetsteds her på Avisen.dk.

Skolepraktik er ikke så fint

Den iøjnefaldende økonomiske forskelsbehandling bedrager til billedet af, at håndværkeruddannelser ikke er fine nok, mener Morten Skov, der er ungdomskonsulent i LO.

"Det her er med til at bekræfte fordomme om, at det er ikke så fint at tage en erhvervsfaglig uddannelse," siger han.

"Det er jo helt klart grotesk for os, at der er så stor forskel. Vi bør ligestille uddannelserne, så skolepraktikelever ikke bliver snydt, hvis de skal være forældre," siger Morten Skov.

Samme opfattelse lyder fra Socialdemokraternes ligestillingsordfører og medlem af undervisningsudvalget, Rasmus Horn Langhoff.

"Vi skal ikke acceptere den her forskelsbehandling. Vi har en interesse i, at der er gode vilkår for at få børn under en uddannelse, uanset hvilken uddannelse man tager. Det skal være op til folk selv, hvornår de får børn," siger han.

Ordføreren vil nu tage fat i sin partifælle børne- og undervisningsminister, Christine Antorini (S), der har ansvaret for elever i skolepraktik.

"Vi skal se på, om det ikke er muligt at få skabt nogle bedre vilkår for forældre i skolepraktik," siger Rasmus Langhoff.

Jelved angriber parterne og foreslår særydelse, men først i bedre tider

Marianne Jelved har tidligere rejst beslutningsforslag om at ligestille de økonomiske betingelser under barsel for alle under uddannelse. Men hver gang er hun stødt på modvilje og manglende prioritering af problemet blandt arbejdsmarkedets parter, siger hun.

Hun mener, at der bør laves en særydelse under Socialministeriet, der sikrer, at studerende har samme privatøkonomi, uanset om de drømmer om at skrive bøger alle slå søm i.

Timingen er dog skidt lige nu, mener den radikale formand.

"Vi står i en situation, hvor vi skal have store reformprogrammer igennem, på den anden side af den, tager jeg det op."

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites