Midt i den travle panik-før-lukketids-ramte stemning i København, opstod der forsinkelser på op til ti minutter på S-tog fra Østerport mod Svanemøllen.
Forsinkelsen skyldes et skænderi mellem en ung mand og en ældre mand i et S-tog ved Østerport Station.
Ifølge Københavns Politi havde den unge fyr fødderne oppe på sædet - hvilket ophidsede den ældre herre, der bad ham tage dem ned. Den unge mand nægtede, og passagerer i togvognen vurderede, at deres mundhuggeri kunne udarte sig. Der blev derfor ringet til politiet, og DSB holdt toget tilbage på perronen, til ordensmagten nåede frem.
På det tidspunkt var både den unge og den ældre mand forsvundet. Men deres optrin gav op mod 10 minutters forsinkelser et stykke tid. DSB melder, at togdriften igen er normal.
Følg udviklingen i togtrafikken her