Skadet Ronaldo vil komme stærkere tilbage
Cristiano Ronaldo lover sine fans at komme stærkere tilbage fra skaden i EM-finalen.
Cristiano Ronaldo blev skadet i EM-finalen, men kunne alligevel løfte trofæet. Nu lover han at komme styrket tilbage.
Cristiano Ronaldo blev skadet i EM-finalen, men kunne alligevel løfte trofæet. Nu lover han at komme styrket tilbage. Foto: Martin Meissner/AP


Cristiano Ronaldo vil komme stærkt tilbage fra sin skade.

Det lover han sine fans i en kort videooptagelse på sin Instragram-profil.

Den 31-årige superstjerne ødelagde ledbåndene i sit venstre knæ i EM-finalen i Paris i forrige weekend.

I første omgang prøvede han at spille videre, men måtte forlade banen i tårer allerede i første halvleg.

- Hej alle. Jeg vil bare sige tak til mine fans. Jeg vil sige, at alt er godt, og jeg kommer meget stærkere tilbage. Længe leve Portugal, siger han i videoen.

Ifølge den spanske sportsavis Marca, kommer Cristiano Ronaldo næppe til at returnere til Real Madrids hold før begyndelsen af september. Klubben åbner sæsonen i ligaen med en kamp mod Real Sociedad den 21. august.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.