Skadet Bolt følte sig glemt
Usain Bolt sigter på VM-guld og en ny verdensrekord på 200 meter i løbet af 2015.
- Et af mine største mål er at komme under 19 sekunder på 200 meter. Det er en ting, jeg vil gennemføre, før jeg stopper karrieren, så jeg presser mig selv. Jeg arbejder hårdt og ser, hvad der sker, siger Usain Bolt forud for sit comeback.
- Et af mine største mål er at komme under 19 sekunder på 200 meter. Det er en ting, jeg vil gennemføre, før jeg stopper karrieren, så jeg presser mig selv. Jeg arbejder hårdt og ser, hvad der sker, siger Usain Bolt forud for sit comeback. Foto: Aijaz Rahi/AP


Den jamaicanske supersprinter Usain Bolt havde en skadeplaget 2014-sæson, og han følte sig glemt, mens amerikaneren Justin Gatlin overtog pladsen som verdens førende sprinter.

Det siger Bolt forud for indledningen på 2015-sæsonen.

- Det føltes som om, jeg havde stoppet karrieren, i forhold til den måde folk talte om Justin Gatlin på. Jeg syntes, det var sjovt. Det var "wow", jeg er ude i én sæson, og så var min karriere færdig, siger en grinende Usain Bolt til et sponsorarrangement.

Bolt frygter dog ikke konkurrencen fra Gatlin, som blot har holdt sædet varmt, ind til jamaicaneren er tilbage på sprintertronen.

- Justin Gatlin gjorde det godt og sørgede for, at vores sport var interessant. Han sørgede for, at folk gerne vil se os dyste mod hinanden. Det er fint med mig, for jeg ser altid frem til konkurrence, siger Usain Bolt.

Sæsonens helt store mål er verdensmesterskabet i atletik, der bliver afholdt i Beijing i slutningen af august.

Her drømmer Bolt om vinde på favoritdistancerne 100 og 200 meter, hvor han også er noteret for verdensrekorden. Men det er ikke nok bare at vinde.

- Et af mine største mål er at komme under 19 sekunder på 200 meter. Det er en ting, jeg vil gennemføre, før jeg stopper karrieren, så jeg presser mig selv. Jeg arbejder hårdt og ser, hvad der sker, siger Usain Bolt.

Jamaicanerens nuværende verdensrekord på distancen er 19,19 sekunder.

Lørdag indleder Usain Bolt sæsonen på 400-meter-distancen hjemme på Jamaica, hvor han stiller op ved stævnet Camperdown Classic.

- Jeg vil prøve at se, om jeg kan undgå det, siger Bolt, der hellere vil løbe de kortere sprintdistancer.

Onsdag bekræfter arrangørerne for Diamond League-stævnet i Paris, at Bolt stiller til start på 100-meteren 4. juli i Paris.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.