"Skadeligt": Socialrådgivere gruer for børn på integrationsydelse
Børn integreres bedst, hvis der er råd til, at de kan være med socialt, det mener Dansk Socialrådgiverforening
Spørger man Majbrit Berlau, er børn på integrationsydelser også ekstra udfordret. De er nemlig ikke kun fattige, de skal også kæmpe med de problemer, der er forbundet med at komme til et nyt land.
Spørger man Majbrit Berlau, er børn på integrationsydelser også ekstra udfordret. De er nemlig ikke kun fattige, de skal også kæmpe med de problemer, der er forbundet med at komme til et nyt land. Foto: Scanpix/arkiv


Hvis børn skal integreres kræver det, at de kan være med i fællesskabet med de andre børn. Men det kan være svært, hvis forældrene er økonomisk pressede. Det mener Majbrit Berlau, formand i Dansk Socialrådgiverforening.

Derfor finder hun det dybt bekymrende, at 11.900 børn i 2016 vil komme til at leve i familier på integrationsydelse.

- Det er skadeligt, når børnene ikke kan integrere sig i det sociale liv, de bliver placeret i. Hvis de ikke har råd til at være med til børnefødselsdage eller med i fodboldklubben, kan de blive isolerede fra fællesskabet, siger Majbrit Berlau.

Det er Integrations-, udlændinge- og Boligministeriet, der regnet sig frem til tallet 11.900. Og ifølge ministeriet vil det tal stige til 22.000 børn i 2017.

Ifølge AE-rådet vil mange af disse børn havne under fattigdomsgrænsen.

Ifølge Majbrit Berlau betyder børnefattigdommen ikke bare, at de nytilkomne børn får det svært i sociale sammenhænge i skolen. Hun frygter, at de sociale problemer, kan få konsekvenser langt ind i deres voksenliv.

- De får ikke fodfæste i Danmark, når der ikke er råd til at blive en del af det sociale fællesskab, og det skaber mistrivsel og grundlag for mobning.

- Vi ved af erfaring, at de børn, der kommer fra lavindkomstfamilier generelt får dårligere uddannelser. Det at leve fattigt og vokse op fattigt er dårligt for uddannelsesniveauet.

Spørger man Majbrit Berlau, er børn på integrationsydelser også ekstra udfordret. De er nemlig ikke kun fattige, de skal også kæmpe med de problemer, der er forbundet med at komme til et nyt land.

- Det er vigtigt at huske, at vi har at gøre med børn, der i forvejen står foran en stor opgave, fordi de skal lære et nyt sprog, et nyt skolesystem og et nyt land at kende.

- Vi har alle et samfundsansvar for at få de her børn til at føle sig hjemme, for mange af dem skal være her i rigtig mange år. Børnene skal ikke skille sig mere ud end de gør i forvejen, siger hun.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.