Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Skade dæmper Tjekkiets sejrsglæde ved EM

Tomas Rosickys skade gør Tjekkiets landstræner til en afdæmpet sejrherre efter 2-1 over Grækenland ved EM.

12. juni 2012 kl. 21:23
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Egentlig burde han være jublende glad, for Tjekkiet fik i andet forsøg hentet den første sejr ved EM i fodbold med 2-1-sejren over Grækenland i gruppe A.

Men Tjekkiets landstræner, Michal Bilek, er samtidig bekymret over, at holdets kreatør, Tomas Rosicky, måtte udgå med en skade i pausen af kampen i Wroclaw.

- Rosicky fik en skade, som det er svært at lave en præcis vurdering af i øjeblikket. Det er ubehageligt, vi må håbe, at han er okay, siger Michal Bilek ifølge nyhedsbureauet AFP.

Træneren er dog meget glad for den tjekkiske første halvleg med to mål inden for de første seks minutter.

- Vi spillede en stærk første halvleg. Vi kontrollerede spillet, og vi scorede to hurtige mål, siger Michal Bilek, som er mindre tilfreds med anden halvleg.

Her så han sin målmand, den normalt pålidelige Petr Cech, tabe bolden i en ufarlig situation, så grækerne kunne reducere.

- Vi indkasserede et tåbeligt mål, og derefter kom vi under pres, siger Michal Bilek.

Endnu mere utilfreds var Grækenlands landstræner, Fernando Santos.

- Vi begyndte kampen dårligt. Sådan noget kan ske mod Tjekkiet, det vidste vi. Vi tabte kampen i de første 10 minutter, siger træneren, som fortsat tror på avancement fra gruppe A.

Med blot et point efter to kampe er Grækenland tvunget til at vinde den sidste gruppekamp mod Rusland for at have en chance for at gå videre.

Tjekkiet, som tabte den første kamp 1-4 til netop Rusland, har tre point efter sejren.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites