Skade bringer fanebærer Wozniackis OL i fare
Tennisstjernen Caroline Wozniacki kommer måske ikke til at bære den danske OL-fane til sommer i Rio.
Den danske OL-fanebærer Caroline Wozniacki risikerer at gå glip af sommerens OL i Rio de Janeiro.
Den danske OL-fanebærer Caroline Wozniacki risikerer at gå glip af sommerens OL i Rio de Janeiro. Foto: Wilfredo Lee/AP


Den danske OL-fanebærer Caroline Wozniacki risikerer at gå glip af sommerens OL i Rio de Janeiro.

Få dage før næste uges Fed Cup er tennisstjernen blevet ramt af en skade, der betyder, at hun ikke kommer i aktion med det danske landshold, som skal i aktion i Egypten.

Det er et særdeles vigtigt, at Wozniacki stiller op i Egypten, hvis hun skal efterleve Det Internationale Tennisforbund, ITF's OL-krav.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) oplyser til Ritzau, at Dansk Tennis Forbund allerede er gået i gang med at søge om dispensation for Wozniacki.

Det er blot to måneder siden, at tennisspilleren blev valgt til dansk fanebærer ved OL i Rio. Hun har tidligere deltaget i Beijing og London.

Ud over Fed Cup i Egypten og et muligt tredje OL går Wozniacki glip af en WTA-turnering i Istanbul.

Caroline Wozniacki kommer med den triste nyhed på det sociale medie Instagram.

- Lægen har beordret mig til at tage en pause, men jeg er snart tilbage, meddeler Wozniacki.

Hun har vedlagt et foto, hvor lægepersonale er i gang med at binde hendes fod og ankel ind.

Caroline Wozniacki har foreløbig haft et skidt 2016, hvor hun er raslet ned af verdensranglisten til en placering som nummer 24.

Tidligere på torsdag annoncerede danskeren, at hun har hyret Petra Kvitovas tidligere træner David Kotyza. Kvitova og Kotyza stoppede syv års samarbejde i januar.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.