Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup går nu på twitter for at mildne vreden mod hans partikollega, udenrigsordfører Søren Espersen.
Espersen udtalte tidligere på dagen til TV2, at koalitionen mod Islamisk Stat må til at bombe civile mål – også kvinder og børn.
Men det mente han altså ikke alligevel, lyder det på twitter fra Skaarup.
- Selvfølgelig skal vi ikke jage civile kvinder og børn. Espersen har beklaget hvis hans udtalelser kunne forstås anderledes, skriver han i sit tweet.
"DF har fået en hjerneblødning"
Pia Olsen Dyhr er blandt de kritikere, der var hurtig på tasterne, efter Søren Espersens udmelding tidligere på dagen.
"DF har fået en hjerneblødning! Ved at bombe civile får vi en optrapning af konflikten - ikke afslutning!", skrev hun på twitter.