Skål! Tre cocktails til din nytårsaften
Årets sidste store festaften står for døren, og i den anledning giver en af Danmarks bedste bartendere sit bud på tre cocktails, som alle kan lave derhjemme.
Se her, hvordan du selv kan lave de lækreste nytårsdrinks.
Se her, hvordan du selv kan lave de lækreste nytårsdrinks. Foto: Scanpix/Arkiv


Rasmus Juul, bartender på Danmarks bedste cocktailbar Ruby, kommer her med sit bud på tre lækre cocktails, som passer perfekt til nytårsaften.

Her er de fem bedste foundations til din vinterhud

Opskrifterne, samt fem gode råd fra Rasmus får du lige her:

1. Is, sørg for at have nok. Is er en af de vigtigste ingredienser i mange cocktails.
2. Forbered dig godt, så du hurtigt kan lave dine cocktails og komme tilbage til festen.
3. Hold det simpelt, ikke mere end 3 - 4 cocktails. Hvis man kaster sig ud i for meget, kan det nemt komme til at virke uoverskueligt og resultere i, at ingen bliver lavet.
4. Kvalitet er vigtig, så lav det, du laver, ordentligt. Brug frisk juice og andre gode råvarer.
5. Hav lidt forskelligt spiritus, så der er noget for enhver smag.

’Jasmine’

Før maden har vi brug for at få sat gang i appetitten. For at gøre det, skal vi bruge noget let, frisk og gerne bittert. Her er et bud på en cocktail, som er ret lige til og ikke kræver den store forberedelse. Jasmine er en frisk cocktail, som har en god balance mellem sødt, surt, bitter, og den vil helt sikkert vække sulten inden middagen.

3 cl. Tanqueray Ten

1,5 cl. Campari

1,5 cl. Cointreau

1,5 cl. citronjuice

Alle ingredienser shakes med is og sies derefter op i et afkølet cocktailglas og pyntes med appelsinskal.

Læs hvordan dit ansigt afslører din livsstil på IN.dk

’Bee’s Kiss’

Efter maden trænger vi til noget dessert. Hvad er mere passende end rom? Her er et bud på en klassisk cocktail, der er nem at lave og som smager helt fantastisk. Bee's Kiss er lidt til den søde side, som en dessert gerne må være. Den får dog et hint af bitterhed fra friskrevet muskatnød til sidst. En perfekt cocktail til at afslutte middagen på og lade op inden resten af aftenens strabadser.

6 cl. Zacapa 23

3 cl. fløde (let pisket)

2 teskeer honning

Muskatnød             

Ingredienserne blandes i en shaker og røres for at opløse honning.
Dernæst shakes den med is og sies i et afkølet cocktailglas. Til sidst pyntes den med friskrevet muskatnød.

Få syv tips til her og nu at opnå en flad mave på IN.dk

’Penicillin’

Efter vi har været ude i kulden, skal vi have liv kroppen. Hvorfor ikke servere en krydret whisky- og ingefærcocktail med spark i?

Det er en personlig favorit i den kolde vintertid. Den kaldes ’penicillin’ og er en super cocktail at sunde sig på efter at have været ude og skyde krudt af.

6 cl. Johnnie Walker Gold

3 cl. friskpresset citronjuice

2 skiver ingefær

2 teskeer honning

Ingefær stødes først. Derefter tilsættes de resterende ingredienser, og der røres lidt for at få opløst honningen. Kom ingredienserne i en shaker, ryst grundigt og si op i et glas med is.
Pynt med to skiver ingefær.

Læs mere her.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.