Skål: Barregning betalt med skattekroner
Ansatte i Københavns Kommunes økonomiudvalg valgte tilbage i september at bruge 12.000 skattekroner på barregning i forbindelse med et seminar.
Baren på Hotel Marienlyst i Heæsingør blev holdt åben til kl. 4 om morgenen på skatteydernes regning.
Baren på Hotel Marienlyst i Heæsingør blev holdt åben til kl. 4 om morgenen på skatteydernes regning. Foto:Thinkstock


12.000 kroner kostede selve barregningen og her til kommer overarbejddstimer til hotellets tjenere til kl. 4 om morgenen. Det er hvad ansatte i Økonomi- og lønstyringsenheden i Københavns Kommune fik brændt skattekroner af på i forbindelse med et halvandet dag langt seminar, skriver Metroxpress.

Oplysningerne stammer fra regninger som DR P4 København har fået aktindsigt i. Regningerne stammer tilbage fra september måned i år, hvor Økonomi- og Lønstyringsenheden var i hyggeligt lag på Hotel Marienlyst i Helsingør.

Hos enhedens chef, Kasper Schmidt, er der da også røde øre over oplysningerne:

"Jeg synes ikke, at det er rimeligt, at skatteborgerne skal betale for, at der holdes en bar åben til klokken fire om morgenen,(...) Vi tager en snak med de pågældende chefer og indskærper over for dem, hvad der er god adfærd," siger han til DR P4 København.

Kilde: DR P4 og MX.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.