Sjove fotos: Dronning Margrethe hilser på tårnhøj garder
Dronningen overrakte i går et flot ur til garderen Klaus Fredhøj.
Dronningen overrakte i går en flot hædersbevisning til den høje og stolte garder Klaus Fredhøj. Bjørneskindshuen gjorde ham ikke mindre ...
Dronningen overrakte i går en flot hædersbevisning til den høje og stolte garder Klaus Fredhøj. Bjørneskindshuen gjorde ham ikke mindre ... Foto: Scanpix


I går, onsdag, var dronning Margrethe en tur forbi Livgardens Kaserne i Gothersgade i det indre København for at overrække 'Hendes Majestæts Dronningens Ur.'

Dronningens Ur er en hædersbevisning, der overrækkes til den garde, der af vagtkompagniet er valgt som tjenesteperiodens bedste ved afslutningen af tjenestetiden.

Æren gik denne gang til garder Klaus Fredhøj, der stolt tog imod. Og han må siges at være en høj mand. Dronningen er ellers en høj dame på 182 centimeter, men ved siden af dagens ur-modtager så hun ganske lille ud.

Dronningen, da hun i går ankom til kasernen. Foto: Scanpix

Tale og ur-overrækning. Dagens mand lyttede stolt på. Foto: Scanpix

Stort tillykke og et royalt håndtryk. Han er en stor mand, ham Klaus Fredhøj. Foto: Scanpix

faktaboks
  • Dronningens Ur hed oprindeligt Kongens Ur. I anledningen af Kong Frederik IX's 70-års fødselsdag oprette man i 1969 en fond, hvis midler blev tilvejebragt ved bidrag fra medlemmer af De Danske Garderforeninger. Midlerne stillet til kongens disposition til et formål, der skulle komme de værnepligtige ved Den Kongelige Livgarde til gode.
  • Kong Frederik besluttede, at  renterne af bidraget årligt skulle gå til armbåndsure til de bedste gardere med påskriften 'Kongens Ur' og det pågældende årstal. Ved hver afskedsparade ved Den Kongelige Livgarde skulle uret overrækkes.
  • Første gang kongen overrakte et ur ved en afskedsparade var den 17. februar 1970. 'Kongens Ur' skiftede ved tronskiftet i 1972 navn til 'Dronningens Ur', Dronningen har siden da videreført sin faders tradition.

Kilde: Kongehuset

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.