Sjit Happens-stjerne: Jeg nyder single-livet
Ruben Søltoft, der spiller den forelskede Olav i tv-serien Sjit Happens, er blevet single - og han nyder det.
Ruben Søtoft er single.
Ruben Søtoft er single. Foto: Niels Buchholzer/TV2/free


Mens Olau kysser med Ane i Sjit Happens, er skuespilleren og komikeren Ruben Søltoft bag rollen knap så kæresteaktiv.

Han er nemlig blevet single. Men den 27-årige krøltop er hverken ramt af kærestesorger eller på udkig efter en ny kæreste, efter han for fem måneder siden slog op med sin kæreste.

- Jeg er ikke ked af, at jeg er single. Jeg har været i et fast parhold i mange år, så det er ret nyt at være alene. Jeg nyder mit eget selskab, og jeg elsker at gå en tur alene med en kop kaffe. Jeg har ikke altid været så god til at være alene, så det øver jeg mig på nu, fortalte han på den røde løber til Zulu Awards torsdag aften.

Men Olau, som Ruben Søltofts rolle i serien hedder, har ikke sine kærlige kram og betænksomme træk fra fremmede. Det er nemlig også noget, der karakteriserer skuespilleren kraftigt.

- Jeg er et meget kærligt menneske og kommer fra en kærlig familie. Mange af mine veninder synes faktisk, det er et problem, at jeg er så fysisk med dem. Men jeg er bare meget glad for fysisk kontakt med venner, siger han.

Tilgengæld skal man ikke prøve for hårdt, hvis man vil score Søltoft, der i 2010 blev opdaget som et af de nye talenter til Zulu Comedy Galla.

- Jeg er ikke sukkersød, og jeg hader dem, der kysser for meget på gaden og kalder hinanden for sukkermus, køber chokolade og roser og den slags. Der går grænsen, siger han.

Ruben Søltoft vandt torsdag aften sammen med sine medspillere Stephania Potalivo, Jonathan Harboe, Claes Quaade Mortensen og Nikolaj Stokholm en pris for årets bedste tv-serie ved Zulu Awards 2015.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.