Sjældne optagelser: Sneleopard går i norsk kamerafælde
Norske forskere har ved hjælp af 461 vildtdyrs-kameraer opstillet i Himalaya lavet nogle sjældne optagelser af den sky og smukke sneleopard.
En sneleopard i familie med det flotte kattedyr på fotoet her blev fanget på sjældne optagelser.
En sneleopard i familie med det flotte kattedyr på fotoet her blev fanget på sjældne optagelser. Scanpix - arkivfoto


Færre end 5.000 sneleoparder er tilbage på verdensplan, og størstedelen af dem gemmer sig godt i Himalayas højder.

Et hold af norske og pakistanske vildtforskere er i forbindelse med et større forskningsprojekt draget til Himalaya i Nord-Pakistan, hvor de har fanget en sneleopard på kameralinsen, skriver Videnskab.dk.

Se optagelsen af den smukke sneleopard HER på Videnskab.dk

Målet er, gennem optagelser med vildtdyrs-kameraer, at opnå en dybere forståelse for Himalayas rovdyr, der spiller en vigtig rolle i naturens økosystemer.

- Det er vigtigt at prøve at forstå dem, og vildt-kameraer passer meget godt til denne type forskning. Vi kan få endnu bedre resultater, hvis vi kombinerer dette med DNA-prøver fra afføring, som dyret har forladt, forklarer Richard Bischof, der er rovdyrforsker ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet (NMBU), til forskning.no.

I alt er Wild-kameraer blevet opstillet 461 forskellige steder i de nord-pakistanske bjerge, hvor de hver især har optaget mellem 10 dage og en måned.

Projektet har dog ikke været helt så enkelt, som det måske lyder. Dyrene lever nemlig over kæmpestore afstande på svært tilgængeligt terræn.

Læs også hos Videnskab.dk: Episk ulvejagt fanget på kamera

- Det byder på store udfordringer at drive forskning i bjergområderne i Himalaya. Mange steder findes der ingen veje eller infrastruktur, siger Richard Bischof.

Alligevel har anstrengelserne resulteret i i alt 17.000 billeder af 11 forskellige rovdyr, som ud over sneleoparden inkluderer ulven, den brune bjørn og lossen.

Nu er flere forskningsartikler på vej, som blandt andet skal kortlægge, hvor de sjældne rovdyr lever og hvilke landskabstyper, sneleoparden foretrækker.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Se det, før du tror det: Fisk æder fugl i luften

Se smukke billeder af Grønlands dyr

Top 10: Her er forskningens sødeste dyr i 2014

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.