Single? Sådan fejrer du Valentinsdag
Hvad gør man, når luften emmer af romantik, men man ikke selv har nogen at dele dagen med?
Er du single på Valentines Day? Hvorfor så ikke bruge dagen på at forkæle dig selv.
Er du single på Valentines Day? Hvorfor så ikke bruge dagen på at forkæle dig selv. Colourbox / Modelfoto


Snakker alle dine veninder, der er i forhold om, hvilke romantiske ting, deres kæreste sikkert vil arrangere for dem på Valentinsdag d. 14. februar? Og er du godt træt af tanken om at skulle sidde alene netop den aften?

10 romantiske film til Valentinsdag. Læs mere på femina.dk

Frygt ikke. Der er masser af gode tips at hente fra det amerikanske magasin Cosmopolitan til singler, der ikke lige har en at flette fingre med netop den aften.

Find sammen med andre singler og arranger ting med hinanden, så I ikke kommer til at føle jer forbigået.

7 tips til Valentinsdag for singler

1. Bare fordi du er single, behøver du ikke at være alene Valentinsaften. Lav en aftale med dine andre single-veninder om at gå ud på bar, restaurant, til bowling eller noget andet underholdende. Man behøver ikke mænd for at have det sjovt.

2. Hvorfor ikke fejre Valentinsaften med hotte stjerner som Robert Pattinson, Jake Gyllenhaal eller Jude Law? Lej en bunke film med dine favoritmænd, og smid dig i sofaen med slik og chips – og forestil dig, at det er dig, der ender i deres favn …

Derfor får du ikke sex på Valentinsdag. Læs mere på q.dk

3. Hvis dig og dine veninder alle ønsker sig Valentins gaver, så aftal at give det til hinanden sammen med en sød hilsen. Det kan være både blomster, chokolade eller andre lækre småting.

4. Nu hvor du ikke skal bruge dine penge på en kæreste, så kan du lige så godt forkæle dig selv på Valentinsdag. Køb en lækker behandling, en halskæde eller noget andet, der kan forsøde dit liv lidt.

5. Hvis du har en mandlig ven, så spørg om han har lyst til at spise sammen med dig på en restaurant. Hvis I får lyst, kan I kigge rundt på de mange par i restauranten og gætte på, hvor længe deres forhold egentlig vil holde - ud fra deres kropssprog.

6. Hvis du allerede på forhånd ved, at dine kolleger, der er i forhold, alle vil fortælle om, hvilke fantastiske, romantiske ting, de skal foretage sig med deres udkårne om aftenen på Valentinsdag, så hold dagen fri. Evt. med en anden single-kollega. Tag ud at shoppe, og hav en sjov dag uden at føle I går glip af noget.

7. Hold en fest for dine venner - og flere til. Der er garanteret mange, der heller ikke gider Valentinsdag af den ene eller den anden årsag.

Lisbeth Madsen, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.