Der er ikke altid langt mellem glæde og sorg. I starten af januar jublede den professionelle danser Silas Holst over at være blevet forælder til en dreng.
I dag sørger han over tabet af sin tidligere danselærer Lene Løvendahl. Hun er død efter otte måneders kamp mod kræften, skriver han på sin Instagram-profil.
"Efter 8 måneders sej kamp mod kræften fik min mentor, min inspiration, min danselærer og størst af alt - min "ekstra-mor" - endelig fred", skriver den tidligere Vild med dans-stjerne.
Udover at lære Silas Holst at danse, har Lene Løvendahl også lært ham at cykle og svømme. Og så har hun været der for ham, når han var trist og syg, forklarer han i opslaget.
Vil savne hende hver dag
Du vil være savnet hver dag i resten af livet, skriver danseren.
Det rørende opslag efterlader ingen tvivl om, at Silas Holsts "ekstra-mor" har haft en helt særlig betydning for ham.
"Tak for din evindelige tro på mig altid! Tak for at være den perfekte Loui for mine børn!! Det er for svært at finde andre ord der dækker kærligheden og respekten til dig...!," skriver han.
Se opslaget her.