Sigtede i bestikkelsessag fortsat fængslet
Tre varetægtsfængslede i stor bestikkelsessag har accepteret forlængelse af deres fængsling med fire uger.
Tre varetægtsfængslede i bestikkelsessag accepterer forlængelse af fængsling.
Tre varetægtsfængslede i bestikkelsessag accepterer forlængelse af fængsling. Foto: Colourbox/free


De tre varetægtsfængslede i bestikkelsessagen, der involverer it-firmaet Atea og Region Sjælland, har frivilligt accepteret en forlængelse af deres fængsling på fire uger.

Alle nægter sig stadig skyldige. Det skriver business.dk.

To af de fængslede er tidligere ansatte i Atea, mens den sidste er ansat i Region Sjælland.

Sagen drejer sig om, at to it-firmaer ifølge politiets sigtelse blandt andet skal have stillet mindst en million kroner til rådighed for ansatte i Region Sjælland, Kriminalforsorgen og Rigspolitiet som led i bestikkelse.

De tre varetægtsfængslede i bestikkelsessagen har frivilligt accepteret en forlængelse af deres fængsling på fire uger, men alle nægter sig stadig skyldige.

De har siddet bag tremmer siden 9. juni, hvor sagen begyndte at rulle.

Dengang blev seks personer idømt varetægtsfængsling i Retten i Nykøbing Falster.

To uger senere, d. 24. juni, blev halvdelen af de sigtede løsladt, efter Østre Landsret omstødte byrettens beslutning.

På torsdag var det oprindeligt meningen, at Retten i Næstved skulle tage stilling til, om de tre sigtede fortsat skulle sidde fængslet.

Men da Østre Landsret for under end uge siden fastslog, at varetægtsfængslingen er korrekt, vurderer de sigtede og deres advokater, at det ikke kan betale sig at afholde retsmødet i Næstved. Det har advokaterne fortalt til Berlingske.

Ingen af de sigtedes advokater har ønsket at udtale sig til citat.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.