Flere end seks ud af ti danskere vil beholde den korte optjeningsperiode på et halvt år.
Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for FOA. Den rammer durk ned i de igangværende forhandlingerne om en ny finanslov.
Danskere og dagpenge
Spørgsmål: Hvor lang tid mener du, at optjeningsperioden for dagpenge bør være?
- Et halvt år (som det er nu): 64 procent
- Et år (som det bliver efter 1. januar): 27 procent
- Ved ikke: 9 procent
I hvor høj grad er du villig til at betale mere i skat for at undgå forringelser på dagpengeområdet (længere optjeningsperiode og kortere dagpengeperiode)?
- I høj grad: 10 procent
- I nogen grad: 33 procent
- I ringe grad: 25 procent
- Slet ikke 27procent
- Ved ikke 5 procent
Epinion for FOA på baggrund af svar fra 1.022 danskerne.
”I en situation med en arbejdsløshed af så betydeligt omfang, så er interessen for genoptjeningsret og dagpengeperiode stor. Når alt kommer til alt handler det om familiers økonomi,” siger politisk kommentator Hans Engell.
27 procent står bag regeringens ændringer
Undersøgelsen er gennemført blandt 1.022 personer, umiddelbart inden regeringen indførte akutjob-pakken nummer 2. i sidste uge.
64 procent vil ifølge undersøgelsen bevare den halvårlige optjeningsperiode, mens 27 procent ønsker den et-årige periode, som indføres fra 1. januar.
FOA’s formand, Dennis Kristensen, mener, at undersøgelsen sender et klart signal til politikerne på Christiansborg.
”Regeringen står alt for fast på det synspunkt, at man ikke ændrer reglerne på dagpengeområdet. Danskerne køber ikke præmissen om, at tusindvis af dagpengemodtagere alene skal reddes ved ekstraordinære indsatser,” siger Dennis Kristensen med henvisning til regeringens to akutpakker.
Den første indebar over 300 millioner kroner til en håndholdt indsats over for ledige, hvis dagpengeperiode snart tager slut. Den anden forpligtede arbejdsgiverne til at øremørke 12.500 job til langtidsledige.
Kostbar ordning
Der er mange danskere, der vil have politikerne til at slække på de stramme regler, som man har indført på dagpengeområdet.
Det bekræfter også en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har lavet for Avisen.dk, hvor hver anden dansker svarer, at politikerne skal hjælpe de ledige hurtigere tilbage på dagpenge i form af en kortere genoptjeningsperiode.
”Jeg tror ikke, at politikerne er i tvivl om, at det er en stram reform, men det er klart, at det (den korte optjeningsperiode, red) koster nogle penge, og det er hele humlen. Skal man løfte det krav, koster det nogle 100 millioner kroner ekstra,” siger Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
Fire ud af ti betaler gerne mere
I undersøgelsen, som Epinion har lavet for FOA, svarer 43 procent af danskerne, at er klar til at betale mere i skat for at undgå forringelser af dagpengene.
Det er bemærkelsesværdigt, mener Michael Svarer:
”I et land, hvor man betaler den højeste skat i verden, er man villig til betale mere i skat for at fastholde nogle velfærdsordninger. Det viser jo en vis skattebetalingsvillighed.”
Det er ikke mange dage siden, at Enhedslisten valgte at droppe deres finanslovs-krav om, at reglerne skulle justeres - blandt andet ved at forbedre genoptjeningsretten.
Det skete, fordi partiet frygtede, at regeringen ellers ville føle sig fristet til at lave den nye finanslov med Venstre.
Og regeringen ændrer næppe holdning i spørgsmålet om dagpenge, vurderer Hans Engel:
”Meningsmålinger tegner et øjebliksbillede. Selvfølgelig synes politikerne, at det her er vigtigt og skriver sig det bag ørerne, men det er ikke noget, der får en operationel betydning."
Foto: Se det igen: Tjek om du er fattig nok til at få kontanthjælp?
Læs også: Ægteskab koster kassen på kontanthjælp
Læs også: Minister: Bistandsklienter må godt eje hus
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.