Der var kontant afregning fra Sidste Babett Knudsens side, da en filminstruktørs kønsdrift tog overhånd.
"Jeg synes, vi skal have en seksuel relation," mente en filminstruktør, da han kom lidt for tæt på Sidste Babett Knudsen under en casting.
Det var den 41-årige skuespiller dog ikke enig i.
"Det synes jeg overhovedet ikke," svarede hun hurtigt igen ifølge bladet Femina, hvorefter den brunstige instruktør blev arrig.
Og det er en oplevelse, der har brændt sig fast.
"Jeg blev helt chokeret første gang, jeg som voksen kvinde oplevede sexchikane," siger hun til Femina.
Selv om Sidste Babett Knudsen selv indrømmer at have flirtet med en tidligere chef, mener hun, at det er at gå langt over grænsen, hvis man går i bukserne på en kollega.
"Jeg oplever, at der er kvinder, som bruger deres seksualitet som en magtfaktor. Men at bruge sin seksualitet på den er simpelt hen så skrøbeligt i mine øjne. Der er altid én, der har meget at miste," siger hun til Femina.
Sidse Babett Knudsen spiller hovedrollen som den sympatiske midterpartileder i 'Borgen', DR Dramas nyeste flagskib.