Show ender tragisk: Fly styrter ned foran tusinde tilskuere
Det stod hurtigt klart, at manøvren ikke var en del af opvisningen i det nordvestlige England.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Et luftshow fik sig en tragisk afslutning lørdag eftermiddag, da et lille veterankrigsfly pludseligt styrtede ned til den store bil-og musikfest, CarFest, omkring 320 kilometer nord for London. Ingen tilskuere kom til skade, men den 39-årige pilot mistede livet på stedet, da flyet af typen Folland Gnat mistede højde og endte med at eksplodere i den nærliggende skov. Det er stadig uklart, hvad ulykken skyldtes, men de engelske myndigheder undersøger vraget for tekniske spor.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.